NFLs onde hovedpine

45 af 46 ramt af ”CTE”
Næsten alle – 45 af 46 – havde ”CTE”. Og selvom tallet kan være skævt – mange af hjernerne tilhørte spillere, der for på forhånd netop havde symptomer på lidelsen – er tallet stadig chokerende stort, mener hun. Og Ann McKee frygter, at det ikke kun er de store hits, men også de mange, gentagende stød i kampen – for eksempel på blokeringer ved line of scrimmage – der fører til hjerneskader senere i livet.
– Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor dette stopper. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, om hver eneste spiller ikke har dette, sagde hun i Frontlines dokumentar ”League of Denial”.

En forfærdende kommentar, der har vakt stor opsigt i USA, men som, ifølge nogle eksperter, er for langt ude. For det er stadig for tidligt at sammenkæde football med hjerneskader, lyder det. Man skal også undersøge, om for eksempel brugen af steroider har en effekt, og man er stadig flere år fra at have et fuldstændigt overblik, er svaret.
– Der er på nuværende tidspunkt intet bevis for, at hjernerystelser er en isoleret årsag til ”CTE”. Der er så mange andre faktorer, man skal tage højde for, har direktøren for “The Sports Medicine Concussion Program” hos Pittsburgh Medical Center, Michael Collins, sagt til USA Today.

Samme holdning har NFL også, selvom ligaen lige nu slår hårdt ned på hits til hovedet, og selvom ligaen økonomisk støtter forskere, som forsker i footballs påvirkning af hjernen.

Én enkelt gang har ligaen dog anerkendt en sammenhæng. Det var i 2009, hvor NFLs kommunikationsdirektør, Greg Aiello, i et telefoninterview med The New York Times anerkendte, at der var en forbindelse.
– Det er ret åbenlyst fra den medicinske research, der er foretaget, at hjernerystelser kan føre til langsigtede problemer, sagde Aiello.

Det var en opsigtsvækkende, men også underlig, enkeltstående anerkendelse. For hverken før eller siden har NFL offentligt anerkendt sammenhængen.

Goodell ville ikke svare ”ja” eller ”nej”

Roger Goodell holder fast i, at der skal flere beviser på bordet. 45 tilfælde af ”CTE” i 46 tidligere NFL-hjerner er ikke nok, mener han og ligaen. Og i februar ville han ikke direkte svare ”ja” eller ”nej”, da han blev spurgt på tv-stationen CBS’ ”Face of Nation”, om der er en sammenhæng.
– Det er derfor, at vi investerer penge i research. Så vi derfor kan svare på spørgsmålet: ”Hvad er sammenhængen? Hvad forårsager nogle af de skader, som vores spillere døjer med?” Og vi tager de sager meget alvorligt, lød det fra Goodell.

For kritikere af NFL i denne sag lyder det hult, når NFL hævder, at de tager sagen ”alvorligt”.

I mange år er ligaen nemlig beskyldt for at kigge den anden vej, når der var frygt for, at slag til hovedet på football-banen førte hjerneskader med sig. Og gennem flere årtier fik mange spillere besked på at spille videre, selvom de lige var blevet slået helt ud af et hit.

Som eksempelvis Jets’ spinkle wide receiver Wayne Chrebet, der i et tæt opgør i november 2003 mod New York Giants blev clearet af Jets’ læge Elliot Pellman til at vende tilbage til banen i samme kamp, selvom Chrebet havde fået en hjernerystelse. Chrebet lå helt stille i ét minut, efter at han havde fået et knæ i nakken, og han var endda bevidstløs i nogle sekunder.
– Der vil være noget kontrovers over, at du vender tilbage. Det er meget vigtigt for dig. Det er meget vigtigt for din karriere, erkendte Pellman at have sagt på sidelinjen til Chrebet, som fortsatte kampen mod Giants, men som aldrig var den samme efter den hjernerystelse.

Ni år forinden – i 1994 – havde den tidligere NFL-commissioner, Paul Tagliabue, sagt, at det daværende fokus på hjernerystelser blot skyldtes et medieskabt problem sat i verden af journalister, der brugte hinandens gamle historier i nye historier. Det havde intet hold i virkeligheden, mente Tagliabue.

Samme år dannede Tagliabue dog “The Mild Traumatic Brain Injury”-komitéen (MTBI-komitéen), der skulle klarlægge, om NFL virkelig havde et problem med hjernerystelser, sådan som nogle journalister hævdede. I spidsen for komitéen satte han sin private læge og New York Jets’ ditto, Elliot Pellman, der på ingen måder var ekspert i hjernerystelser, men derimod i gigt og ledsmerter. Den Elliot Pellman, der et årti senere bad Wayne Chrebet om at spille videre – trods en hjernerystelse.

Pellman skulle nu være lederen af NFLs hjerneforskning. Helt latterligt og et tydeligt tegn på, at NFL ikke tog sagen alvorligt, hævdede kritikerne.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *