NFL preview 2017: Miami Dolphins

Adam Gase imponerede i sin første sæson som cheftræner for Miami Dolphins og hjalp Florida-holdet til slutspillet efter 10 sejre i den regulære sæson.

Godt nok blev det til et nederlag til Pittsburgh Steelers i wild card-runden, men sæsonen var alligevel en succes, fordi slutspilspladsen var den første i otte år.

Spørgsmålet er blot, om Dolphins kan gentage bedriften og igen kæmpe med om en billet til de sjove januar-kampe.

Angrebet, der sidste år scorede 17. flest point og blot var nummer 24 i offensive yards, må undvære quarterback Ryan Tannehill, der i training camp igen beskadigede sit korsbånd.

Det var samme skade, der holdt Tannehill ude af de sidste kampe i 2016-sæsonen, og nu har den unge quarterback taget konsekvensen og gennemgået en operation. Det koster 2017-sæsonen, og det er et stort tab for Miamis offensiv.

Godt nok har Gase hevet Jay Cutler ind som erstatning, og han kender systemet fra deres fælles tid hos Chicago Bears. Men Cutler er en helt anden type quarterback, og det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at fungere.

Forsvaret har fået ny chef idet linebackers coach Matt Burke er blevet forfremmet til defensiv koordinator. Han overtager jobbet fra Vance Joseph (ny head coach for Denver Broncos), og Burke vil fortsat bruge et Wide-9 system, der hjælper til at stoppe modstandernes løb på ydersiden og samtidig giver masser af pass rush.

Håbet er så bare, at forsvaret bliver bedre til at stoppe løbet op gennem midten, hvilket var et kæmpe problem sidste år.

Angrebet

Cutler havde egentlig lagt støvlerne på hylden efter en middelmådig karriere, men 10 millioner dollars og et automatisk job som starter var svært at takke nej til.

Så det tidligere 2006-førsterundevalg har fundet støvlerne frem igen, og 2017-udgaven af Dolphins’ angreb vil derfor have den aggressive gunslinger bag center.

Umiddelbart er Cutler et fint fit til Gases angreb.

I 2015 leverede Cutler nemlig sin måske bedste sæson i karrieren, da han spillede under Gase hos Chicago Bears og kastede 21 touchdowns og 11 interceptions.

Men der er som bekendt ingen garantier for, at den 34-årige Cutler kan ramme samme solide niveau, for det tidligere førsterundevalg er villig til at tage chancer, hvis han øjner et stort spil.

Derfor laver han ofte kostbare fejl, og når det går skævt, har Cutler ikke just haft et ry for at vise lederevner. Så Dolphins skal håbe på, at den erfarne quarterback kan holde sammen på sit spil.

Matt Moore er primær reserve, og han gjorde det hæderligt i slutspilsnederlaget til Pittsburgh Steelers. At Gase har ringet Cutler op, tyder dog ikke på, at Moore har en stor stjerne hos cheftræneren.

Når Cutler har bolden i hænderne, har han en virkelig god receiver-gruppe, der potentielt kan blive én af NFL’s bedste.

Det kræver dog, at det tidligere førsterundevalg fra 2015, Devante Parker, endelig slår igennem, for han har skuffet i de to første sæsoner. Den 6’3 og 212 pund store receiver har haft en forrygende offseason, og meget tyder på, at han endelig er klar til at levere varen i NFL.

I preseason har Parker og Cutler fundet ind i et godt samarbejde, og quarterbacken har kaldt det unge talent for en “hurtigere” version af Alshon Jeffery. Ikke dårligt!

Ud over Parker har Dolphins den ultra produktive Jarvis Landry, der primært arbejder underneden og fra slot-positionen. Landry er en af NFL’s bedste pass catchers, og han har grebet hele 258 bolde i de første tre år af sin karriere. Cutler er ikke kendt for sin præcision, og det kan betyde et fald i Landrys produktion.

Kenny Stills er en lynhurtig dyb trussel, der tidligere i år har fået en ny, stor aftale til 32 millioner dollars efter en 2016-sæson, hvor han fik sit store gennembrud og greb for 726 yards (17,3 yards pr. catch) og ni touchdowns. Jakeem Grant er en kæmpe playmaker, der kan lave de store spil.

På tight end har Dolphins hentet den meget erfarne Julius Thomas, der også tidligere har spillet under Gase. Det var i Denver, hvor Thomas i to sæsoner greb over 100 bolde og 24 touchdowns. Thomas er ikke den store blocker, men han vil blive brugt på masser af forskellige måder, og Miami vil forsøge at få ham ud i de i åbne rum, hvor han kan straffe forsvaret.

Running back Jay Ajayi fik sit store gennembrud i 2016 og løb bogstavelig talt med jobbet trods en skidt optakt til sæsonen. Ajayi løb for 1272 yards og otte touchdowns og undervejs løb den 6’0 og 229 pund store back for henholdsvis 204 og 214 yards i to kampe i træk.

Dermed blev han den første back siden 2002 til at løbe for flere end 200 yards to uger i streg. Det havde kun tre spillere i historien gjort før ham (O.J. Simpson, Earl Campbell og Ricky Williams).

Nu er Ajayi en af ligaens bedste unge backs, og han vil få masser at lave i 2017. Gase har udtalt, at Ajayi kan få helt op til 350 carries, og det er en massiv arbejdsmængde. Det er ikke realistisk at tro, at Ajayi med de antal carries kan holde en hel sæson. Dertil er hans løbespil for aggressiv.

Ajayi vil blive aflastet af Damien Williams og Kenyan Drake. Mens Williams er en mere all round back, så er Drake en atletisk, hurtig type, der også kan bruges som returner.

Den offensive linje kommer til at spille en kæmpe rolle for Dolphins’ succes, og der er mange spørgsmålstegn.

Dolphins har sagt farvel til venstre tackle Branden Albert, og det betyder, at sidste års topvalg, Laremy Tunsil, rykker fra venstre guard ud på flanken, hvor han skal være Cutlers primære bodyguard. Tunsil er en superatlet, der uden problemer kan følge med de hurtige pass rushers, og han er samtidig ganske solid som run blocker.

På venstre guard starter alsidige Anthony Steen, der også kan fungere som reserve på center. På netop center er Mike Pouncey er en af NFL’s allerbedste, når han er skadesfri.

Det har han langt fra været og har misset 19 kampe de fire sidste sæsoner. Sidste år blev det bare til fem optrædende for Pouncey, der døjer med vedvarende hofteproblemer. På guard gjorde Jermon Bushrod det fint sidste år, og han vil sammen med tackle Ja’Wuan James danne duoen på højre side.

Sam Young og rookie Isaac Asiata er de umiddelbare reserver.

Forsvaret

Miamis forsvar var elendigt mod løb i 2016 og tillod flere end 140 yards rushing pr. kamp. Sammenlagt rangerede enheden som den fjerdedårligste i NFL, og nu er det så op til Matt Burke at få vendt skuden.

Den defensive linje kan stadig mønstre et par store profiler i defensive end Cameron Wake og defensive tackle Ndamukong Suh og et par unge rookie-talenter i defensive end Charles Harris og defensive tackle Davon Godchaux.

Wake er efterhånden blevet 35 år, men han er stadigvæk en af ligaens allerbedste pass rushers og lavede i sidste sæson 11,5 sacks og forcerede fem fumbles. Samtidig var han inde og presse modstandernes quarterbacks utallige gange, og hans stærke spil sikrede ham i foråret en toårig kontraktforlængelse.

Modsat Wake starter Alan Branch, der har sin styrke mod løb, og tredjemanden på defensive end er rookie Charles Harris – en god pass rusher der stadig skal blive stærkere og udvikle sin teknik.

Suh har fire år tilbage af sin store seksårige aftale til 114 millioner dollars, og han gjorde det virkelig godt i 2016. Her blev det til fem sacks og karrierebedste 72 tacklinger, og Dolphins håber på, at Suh kan holde niveauet i denne sæson. Ved Suhs side har rookie Davon Godchaux imponeret i forsommeren, og han har nappet starterjobbet fra ustabile Jordan Phillips.

Linebacker-gruppen har fået tilgang af Lawrence Timmons, der er kommet til i free agency fra Pittsburgh Steelers. Timmons skal opgradere løbeforsvaret, der var håbløst i 2016, og han vil som udgangspunkt starte på SAM-positionen.

I midten var rookie Raekwon McMillan udset til at starte, men han er tabt for sæsonen på grund af et overrevet korsbånd. I stedet har Dolphins hentet Rey Maualuga ind, men han er langt fra sit tidligere niveau og startede sidste år kun seks af 14 kampe for Cincinnati Bengals. Maualuga skal i form, inden han kan overtage fra Mike Hull.

Kiko Alonso er den meste atletiske af de tre startere, og han har tidligere på året fået forlænget sin kontrakt med fire år. Alonso var middelmådig i sin første sæson hos Dolphins, men han er normalt en aktiv og produktiv type.

Dybden bag de tre er meget tynd med navne som Neville Hewitt og Deon Lacey.

Den bageste gruppe kan glæde sig over, at safety Reshad Jones er tilbage, efter han sidste sæson missede de sidste 10 kampe med en skulderskade. Jones er en fremragende strong safety, der laver store spil, der kan vinde kampe, og han har i foråret fået forlænget sin kontrakt med fire år.

Ved hans side starter Nate Allen, der er kommet på en etårig aftale efter et par skuffende sæsoner hos Oakland Raiders. Der er dog store chancer for, at Allen mister sit starterjob, når T.J. McDonald har afsonet otte spilledages karantæne. McDonald er en “big hitter”, der til tider viste storspil hos Los Angeles Rams, og hvis han kan ramme sit tidligere niveau, har Dolphins én af de bedste safety-duoer i NFL.

På cornerback er Xavien Howard en potentiel stjerne, der gjorde det godt som rookie, selvom han missede syv kampe på grund af en knæskade. Howard har imponeret i offseason, og han er atletisk, hurtig og har størrelse (6’0/190). Problemet for Howard har været, at han tager mange chancer og er ustabil, men han har et kæmpe potentiale.

Byron Maxwell tillader for mange store spil og er et svagt punkt som starter modsat Howard, mens Bobby McCain er Dolphins nickelback. Cordrea Tankersley er en interessant rookie, mens Alterraun Verner giver erfaring.

Special teams

Kicker Andrew Franks ramte kun på 16 af 21 field goal-forsøg sidste år (76,2%) og fik også blokeret to forsøg. Han skal hæve niveauet i den kommende sæson. Punter Matt Darr har et præcist ben og landede imponerende 32 spark inden for 20 yard-linjen. Jakeem Grant gav som rookie prøver på sine evner som playmaker, og han er en eksplosiv punt-returner, der kan skabe store spil.

Alt i alt

Dolphins får svært ved at nå slutspillet i denne sæson, for det kræver nok 10 sejre. Forsvaret er stadigvæk ikke godt nok, og det kan blive et problem over en hel sæson. Når det så er sagt, bør angrebet med Jay Cutler bag center kunne producere masser af point og holde Dolphins i mange kampe. Realistisk set vinder Dolphins otte eller ni kampe, og det er formentligt ikke nok til at nå i playoffs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *