NFL på Zulu: Momentum

For godt tre år siden opstod der et nyt, dansk ord.

TV 2 Zulus NFL-dækning var nemlig blevet en så stor succes, at flere og flere danskere i rekordtempo strømmede ud til landets amerikanske fodboldklubber for at forsøge at kaste et touchdown som Brett Favre eller for at forsøge at sætte et tungt ”hit” ind, som Ray Lewis ville gøre det. Klubberne kaldte det nye fænomen for ”Zulu-effekten”.
– Zulus betydning for dansk-amerikansk fodbold har været kolonorm og har betydet alt. Jeg plejer at sige, at 80 procent af vores udvikling skyldes ”Zulu-effekten”. Det har været fantastisk, siger Henrik Ønstrøm Henriksen, der er formand for Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, til Draftday.dk.

I 2000, da Zulu for første gang viste NFL, havde de danske klubber tilsammen 664 medlemmer. Inden længe runder klubberne i alt mere end 3000 medlemmer. Samtidig vil der i 2007 være 44 turneringsaktive klubber mod blot 11 i 2000.
– Vi har fået gjort opmærksom på sporten i de små lokalsamfund, i de større byer, hos kvinder, hos forældre, hos tykke og tynde drenge. Og det gør mig da stolt, siger den ene af ”NFL på Zulus” værter, Claus Elming.

Hans medvært, Jimmy Bøjgaard, supplerer:
– Det er en stor og fed effekt, som vi aldrig nogensinde kunne forestille os ville komme, da vi startede programmet. Det er en af de største cadeauer til programmet, at vi har skabt en sådan positiv stemning og interesse for football i Danmark, mener han.

Seere er sure på Elming
At NFL-dækningen havde fået momentum, som Claus Elming ville kalde det, kunne efterhånden også måles i statistikkerne. I løbet af 2004-sæsonen steg seertallet pludselig eksplosivt.

For fra at have haft omkring 40.000 seere årene forinden var der til nogle kampe i 2004-sæsonen næsten 100.000 danskere, der søndag aften tunede ind på ”NFL på Zulu” for at følge den – efter danske forhold – ”lille” sportsgren. Også selvom det spolerede nattesøvnen.
– Jeg møder jo mennesker rundt omkring, jeg aldrig har mødt før, der siger: ”Jeg er bare helt vildt sur på dig”. ”Hvorfor?”, spørger jeg. ”Fordi du ødelægger mine mandage!”, forklarer Claus Elming.

Han har hørt om ansatte, der af hensyn til søndagens sene footballkamp først afholder mandagens møder efter middag. Så det ene ikke går ud over det andet.
– Det er skidesjovt at vide, at man har gjort en sportsgren, som for syv år siden for 99 procent af seerne var ligegyldig, til noget, de glæder sig til i dag, fortsætter han.
 
Men hvordan fik ”NFL på Zulu” efterhånden fat i så mange danskere? Svaret ligger lige for, mener NFL-redaktør Mads Kruse.
– Det er jo NFL i sig selv, sporten i sig selv, der gør forskellen. Det er underholdning på et højt, højt niveau i nogle rene rammer, mener han.

Claus Elming er enig.
– Den action, der bliver vist fra USA, er med nogle af de allerbedste idrætsudøvere på verdensplan. Det er både fantastisk godt produceret og fantastisk godt filmet, siger han.

Men de er begge også klar over, at den uformelle form, som ”NFL på Zulu” har leveret sporten i, har været afgørende. For er der noget, som mange danske NFL-fans nok især vil huske de syv sæsoner for, har det været værternes afslappede væremåde og ligefremhed.

Kommenterer næsten fra sofaen
Først var det makkerparret Elming og Bøjgaard, der serverede kampene på en alt andet end højtidelig og traditionel måde, og fra og med 2005-sæsonen var det så også det nye kommentatorpar, journalisten og forfatteren Thomas Qvortrup og Claus Elmings lillebror, Jesper, der sagde ord og sætninger, som man normalt ikke siger på dansk tv.
– Vi har fået ros for vores måde at gøre tingene på, men det skyldes nok, at vi har haft det rigtige program at gøre det i. Der har været et behov. Den stil, vi har lagt for dagen, har folk godt kunne lide, fordi vi har angrebet det hele på den måde, som sporten er: Lidt vildt, frisk og med et glimt i øjet, siger Jimmy Bøjgaard.

Han fortæller samtidig, at værterne i det hele taget er meget afslappede omkring deres kommentering:
– Vi sidder klokken ét om natten, og nogle gange er vi pissetrætte, og det lægger vi ikke skjul på. For vi er i samme båd som seerne, og nogle gange føler vi næsten, at vi sidder i en sofa og kommenterer. Der er ikke samme distance, som der er til andre ting.

Claus Elming bakker op om den betragtning:
– Vi har ikke gjort det til mere, end det er. Vi har bare gerne ville bringe den her sportsgren ud til stuerne og underholde seerne, siger han.

Samtidig med at de i de danske klubber begynder at sige ”Zulu-effekt”, lærer seerne også flere nye ”NFL på Zulu”-ord at kende. Som ”Falkeøje”, ”NFLming”, ”skralderbang” og mange flere. Og seerne er hver søndag aften vidner til, at Jimmy Bøjgaard og Claus Elming driller hinanden:
– Der har altid været en dynamik mellem os, men det spil, der er mellem os nu, er noget, der er opstået, fordi vi har lært hinanden bedre at kende. Jeg er blevet mere fortrolig med tv-mediet, og Jimmy har turdet være lidt mere kæk. Det er trods alt en sportsgren, hvor man gerne må være lidt fræk, siger Claus Elming, der samtidig fastslår, at han står ved alt det, han i de sene nattetimer har sagt af skøre og humoristiske bemærkninger.

Pulsen var på 200
Jimmy Bøjgaard mener, at energien i studiet er opstået, fordi værterne brænder så meget for sporten. Og faktisk har energien og entusiasmen i nogle tilfælde været så stor, at han efter den sene kamp har målt sin egen puls til at være på hele 200 slag i minuttet.
– Nogle gange sidder vi, inden vi skal på, og siger: ”Bare det nu bliver en god kamp i aften, for vi er lidt uoplagte.” Men efter kampen sidder vi så og siger til hinanden: ”Hva’, var vi dopede eller hvad?”, forklarer han om de aftener, hvor energien har været oppe på et højt niveau.

Værternes væremåde har haft en enorm betydning for programmets succes. Det mener Mads Kruse, der sammenligner de to med Jørn Mader og Jørgen Leths betydning for Tour de France-transmissionerne.
– Jimmy og Claus har været en attraktion i sig selv, og de har været guld for udsendelserne, siger Mads Kruse.

Han betegner Claus Elming som en ”gave til programmet”.
– Han er en rigtig, rigtig god formidler med en ægte entusiasme og en charme, der ikke er påtaget.

Samtidig giver Mads Kruse også ros til Jimmy Bøjgaard.
– Jimmy har vist sin professionalisme ved at være den ydmyge vært, der serverer bolden for Claus, forklarer redaktøren.

På NFL-redaktionen oplevede de lynhurtigt, at de seere, der følger kampene, er uhyre passionerede og dedikerede. For selvom der kun er 60.000 seere til nogle af kampene – kontra for eksempel 280.000 seere til en damehåndboldkamp midt i sæsonen – kan redaktionen mærke, at ”NFL på Zulu” bestemt ikke er et ligegyldigt program, for dem, der følger det.
– Der er ingen tvivl om, at for de 60.000 seere, der ser NFL, der betyder kampen meget, meget mere end håndbold gør for de 280.000 seere, der ser den sport. NFL har på den måde virkelig fået fat i de mennesker, det har fået fat i, mener Mads Kruse.

En rabiat seerstorm
Jimmy Bøjgaard er imponeret over denne passion.
– Det, der er fantastisk, er, at der er så stor begejstring blandt dem, der ser det. Det er fedt, at de alle er så dedikerede, siger han.

Den dedikation betyder, at redaktionen nogle gange får mails fra seere med korrektioner om selv de mindste faktuelle talefejl, som en af værterne har fået ud over læberne under en kamp. Og da TV 2s ledelse i september sidste år valgte at sende motorrally i stedet for første halvleg af en søndagskamp, oplevede TV 2s telefonomstilling en seerstorm på højde med den seerstorm, der ville komme, hvis tv-stationen mistede signalet under en optælling ved et folketingsvalg.
– Det er helt rabiat, siger Mads Kruse.

I det hele taget har begejstringen for NFL nået et niveau, som de færreste havde forventet.
– At det har bredt sig, at det er blevet en kultsport, og at Jimmy og jeg er blevet et kulturmakkerpar, det kunne ingen have forestillet sig. Det er sjovt, og det er fedt, mener Claus Elming.

Eller som Jimmy Bøjgaard siger det:
– Jeg ved, at vi ikke havde drømt om, at det ville blive det, det er i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *