2013 NFL Draft Preview: Outside linebackers

Oven på flere flotte præstationer i optakten til draften ved først The East-West Shrine-Game og siden The Senior Bowl og The Scouting Combine har Sio Moore (6’1, 241) fra Connecticut slået sit navn fast.

Han vil i NFL blive en dygtig weakside-linebacker, som i kraft af fine atletiske evner og en god størrelse kan gøre en forskel – både i forsvaret og på special teams. Han lavede samlet 274 tacklinger i karrieren hos The Huskies, og han kan formentligt forblive på banen på alle downs uden, at det hæmmer forsvaret.
– Han vil være højt placeret på folks draft tavle. Formentligt i anden runde. Han har saft og kraft i sig, god naturlig styrke, og han er en redshirt senior, så han har spillet meget. Han vil kravle op (gennem draften), siger en anonym NFL-scout til The Green Bay Press-Gazette.

Men Sio Moore, der er født i Liberia, savner noget mere fylde og styrke, han misser for mange tacklinger og har ind i mellem for svært ved at vriste sig fri af blokeringer. Det er minusserne.

Floridas Jon Bostic (6’1, 245) startede i 2012 alle 13 kampe for the Gators og lavede 68 tacklinger. I NFL projekterer han til strongside-linebacker-positionen, og han er en tætbygget linebacker, der er rimelig smidig, som løb 40 yards på hurtige 4,61 sekunder ved The Scouting Combine, og som læser spillet særdeles godt på kastespil, hvorfor han vil kunne dække nogle tight ends.

Men Bostic savner noget mere fysik og kraft i sit spil, han ”hænger fast” i blokeringerne, og så er han for ustabil. Han laver ind i mellem flotte spil, men han skal være mere konsekvent.

De seneste meldinger går dog på, at flere NFL-hold vurderer, at Bostic kan blive på banen på alle downs, og at han kan starte fra dag ét, og det vil hæve hans værdi.

Flere har sammenlignet Ohios John Simon (6’1, 257) med både Patriots’ Rob Ninkovich og den tidligere Patriots-profil Mike Vrabel. Ligesom de to har Simon været en defensive end i college, men i NFL projekterer han ifølge flere – præcist som de to patrioter – bedre til linebacker-positionen som enten 3-4-rusher eller inside linebacker.

Simon var ”Big Ten Defensive Player of the Year” i 2012, hvor han lavede ni sacks og 14 ½ tacklinger for tab. Han er en ekstremt hårdtarbejdende, ”holdet først”-spiller med en personlighed helt efter bogen, som enhver træner vil elske at have i omklædningsrummet til at hanke op i medspillerne. Hans motor kører i et vanvittigt gear, og så er Simon en muskuløs, stærk og kraftfuld spiller, som tackler hårdt.

Han er bestemt ikke nogen stærk atlet – derfor er nogle kilder i NFL ikke vilde med ham – og han vil næppe nogensinde lave 16 sacks i en sæson i NFL. Men John Simon vil give sig 100 procent på hvert spil, og han vil være en spiller, der kan starte mange år, hvis et hold får det allerbedste ud af ham.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *