Football For Folket!

Mortensen: Mara vil ikke forhandle med Brady-lejr

New York Giants’ ejer John Mara har afvist at blive involveret i NFLs forhandlinger om et forlig i Tom Bradys karantæne-sag.

Det erfarer ESPNs Chris Mortensen.

Mara, der er én af NFLs mest inflydelsesrige ejere, og som tidligere har været en del af af forhandlinger med spillerforeningen NFLPA, mener, at en indblanden vil skabe en interessekonflikt, fordi Giants’ NFC East-rivaler fra Dallas Cowboys i 5. spillerunde skal møde New England Patriots.

Patriots, der sidder over i 4. spillerunde, kan dermed stadig skulle undvære Brady mod Cowboys, hvis karantænen står ved magt. Og uden Brady som modstander vil Cowboys alt andet lige have en større chance for at slå Patriots – og dermed styrke positionen i NFC East.

John Mara har offentligt sagt, at han håber, at “Deflategate”-sagen snart slutter, men regnes samtidig ifølge Pro Football Talk for at være én af de ejere, der mener, at NFL skal stå fast og kæmpe for en karantæne til Brady.

NFL og Bradys lejr har i ugevis forhandlet om et forlig – men er ifølge flere medier langt fra hinanden.

Skriv et svar