Football For Folket!

Morten Andersen tættere på Hall of Fame

Danske Morten Andersen kom natten til torsdag et skridt tættere på Pro Football Hall of Fame.

Den legendariske NFL-kicker var blandt semifinalisterne til det fornemme selskab, der blev udpeget. Dagen før Super Bowl til februar bliver listen skåret ned til 15 finalister og herefter blver typisk mellem fem og syv navne valgt ind i Hall of Fame. Udover de 15 finalister er også to kandidater fra NFLs ældre tidsalder, der allerede er nomineret i form af punter Ray Guy og defensive end Claude Humphrey.

Læs også: Morten Andersen – Efter det sidste kick

Morten Andersen var sidste år blandt semifinalisterne, men blev sorteret fra, da finalisterne skulle kåres. Han ejer adskillige NFL-rekorder – herunder rekorden for flest point i NFL-historien, ligesom han var i syv Pro Bowls og fem gange var et All-Pro-valg. Han spillede 25 år i NFL og sluttede karrieren  2008.

Blandt førsteårs-semifinalisterne er Tony Dungy, Marvin Harrison, Derrick Brooks og Walter Jones.

Skriv et svar