Morgenposten: Her er 12 af torsdagens vigtigste historier

Cutler er fyret, Jeffery har fundet en ny arbejdsgiver og Patriots jagter Browns’ topvalg. Det kan du blandt andet læse om i denne udgave af “Morgenposten”, hvor vi opdaterer dig på aftenens og nattens free agency.

D-Jax fortsætter hos Buccaneers

Wide receiver DeSean Jackson skal de kommende tre sæsoner gribe bolde fra quarteback Jameis Winston hos Tampa Bay Buccaneers.

Jackson skifter fra Washington Redskins, hvor han sidste år greb for flere end 1000 yards, og dermed får Bucs en spiller, der kan true forsvarene dybt i banen.

Aftalen har en værdi af 35 millioner dollars, heraf de 20 millioner dollars garanteret.

Los Angeles Chargers laver aftale med Russell Okung

Offensive tackle Russell Okung skal de næste fire sæsoner spille for Chargers.

Parterne har lavet en aftale til 53 millioner dollars, hvoraf Okung garanteres 13,25 millioner dollars. 

Det er en vigtig signing for Chargers, der havde brug for at opgradere den offensive linje. Ifølge NFL.com var Vikings også inde i billedet, men Chargers vandt altså slaget om Okung.

Chicago Bears fyrer Jay Cutler

Helt som ventet er quarterback Jay Cutler færdig hos Chicago Bears.

Torsdag valgte Bears at trække stikket på Cutler, som nu er free agent og skal på jobjagt.

Cutler fik otte sæsoner hos Bears men førte kun holdet til ét slutspil og var 51-51 som starter. New York Jets rapporteres som mest interesseret i den 34-årige quarterback.

Jeffery tager én sæson hos Philadelphia Eagles

Wide receiver Alshon Jeffery skal i den kommende sæson spille for Eagles.

Jeffery, der skifter fra Chicago Bears, har lavet en étårg aftale med Eagles, der giver ham 14 millioner dollars i den kommende sæson.

Sidste år spillede Jeffery på et franchise tag til 14,6 millioner dollars, men har ikke grebet for flere end 900 yards i nogen af de seneste to sæsoner.

Aftalen er en “prove it”-aftale, der giver Jeffery mulighed for at ramme free agency igen næste år.

49ers signer endnu en quarterback

San Franscisco 49ers har signet quarterback Matt Barkley. Barkley skifter fra Bears, hvor han sidste år startede seks kampe og kastede otte touchdowns og 14 interceptions.

Hos 49ers skal Barkley være reserve for Brian Hoyer, som han sidste år var holdkammerat med hos Bears.

Logan Ryan har fået sin store kontrakt

Helt som ventet har cornerback Logan Ryan fået en stor aftale. Den nu tidligere New England Patriots-back har ifølge Rotoworld.com lavet en treårig kontrakt med Tennessee Titans til 30 milioner dollars.

Den dobbelte Super Bowl-vinder kommer hos Titans til at starte modsat Jason McCourty.

Browns vil stadig gå efter Jimmy Garoppolo

Cleveland Browns har fået et ekstra andenrundevalg i 2018 via handlen med Houston Texans for Brock Osweiler. Og det giver dem ekstra ammunition til at jagte New England Patriots’ reserve-quarterback Jimmy Garoppolo.

Mary Kay-Cabot fra the Cleveland Plain-Dealer skriver, at Browns nu vil forsøge at sammensætte en “stærk pakke” i forsøget på at lande Garoppolo.

Kilder siger til Kay-Cabot, at det 12. valg formentligt ikke er nok, og at Patriots vil have Browns’ topvalg i draften for Garoppolo.

Redskins fyrer deres general manager

Washington Redskins har fyret general manager Scot McCloughan efter blot to sæsoner.

Fyringen kommer efter et uskønt forløb, hvor Redskins først beskyldte McCloughan for at lyve, siden sagde at “alt var godt” og sidst fyrede ham.

Du kan læse mere om fyringen af McCloughan her hos Washington Post.

Patriots arbejder på at forlænge Hightower

Flere medier rapporterer, at New England Patriots arbejder på at forlænge kontrakten med free agent linebacker Dont’a Hightower.

CBS Sports Jason La Canfora skriver, at Patriots har rigeligt plads på deres salary cap til at lande en aftale med den stærke forsvarsspiller.

Tidligere var Tennessee Titans inde i billedet, men der er lige nu ingen rapporter om, at Hightower skulle være i forhandlinger med andre hold end Patriots.

Bears napper tight end fra Dolphins

Chicago Bears har snuppet tight end Dion Sims fra Miami Dolphins.

Ifølge Mike Garafolo fra NFL Network har Sims lavet en treårig aftale med Bears, der betaler ham 18 millioner dollars de næste tre år.

Sims greb sidste år 26 bolde for 256 yards og fire touchdowns.

… og Dolphins snupper guard fra Bears

Mens Sims tager fra Miami til Chicago, så tager guard Ted Larsen turen den anden vej.

Ifølge Brad Biggs forventes Larsen at lave en aftale med delfinerne, der har et hul på guard-positionen.

Larsen startede otte af 16 kampe i 2016 for Bears.

Baltimore Ravens forlænger med Brandon Williams

Ravens har forlænget kontrakten med deres stærke defensive tackle Brandon Williams

Der er tale om en ny femårig aftale til 54 millioner dollars, og med 27,5 millioner dollars garanteret, bliver Williams den bedst betalte nose tackle i NFL.

Tidligere på årets sagde Ravens’ general manager Eric DeCosta, at det var en prioritet at forlænge med Williams.

Skriv et svar