Football For Folket!

Middagsposten: Her er 5 af fredag formiddags vigtigste historier

Osweiler til Browns, Jaguars har brugt masser af millioner og Matt Kalil får monsteraftale hos Panthers. Det er blandt andet nogle af de historier vi samler op på i “Middagsposten”.

Texans sender Osweiler til Cleveland

I en bemærkelsesværdig handel torsdag aften sendte Houston quarterback Brock Osweiler til Cleveland Browns og gav dem desuden et andenrundevalg i 2018.

Tom Savage og Brandon Weeden er nu de eneste quarterbacks på Texans’ roster.

Jaguars napper store stjerner

Jacksonville Jaguars brugte masser af millioner i de første timer af free agency. 

Florida Times-Union har samlet op på signings af stjerner som defensive end Calais Campbell og cornerback A.J. Bouye samt safety Barry Church.

Wagner er nu bedst betalte højre tackle

Detroit Lions har signet offensive Ricky Wagner, der skifter til løverne fra Baltimore Ravens.

Detroit Free-Press skriver, at Wagner med den nye aftale bliver den bedst betalte højre tackle i NFL og vil få mere end ni millioner dollars om året. 

Panther giver Matt Kalil monsteraftale

Carolina Panthers har ifølge Charlotte Observer givet offensive tackle Matt Kalil en monsteraftale til mere end 55 millioner dollars.

Det tidligere førsterundevalg skifter fra Minnesota Vikings, og hos Panthers skal han spille sammen med sin bror Ryan Kalil. 

Bills forstærker sig med Micah Hyde

Buffalo Bills har lavet en aftale med safety Micah Hyde, der skifter til AFC-holdet fra Green Bay Packers.

Der er ifølge ESPN tale om en femårig aftale til mere end 30 millioner dollars, og hos Bills skal Hyde afløse Aaron Williams, som Bills tidligere på ugen fritstillede.

Skriv et svar