Football For Folket!

McCarthy: Eddie Lacy skal spille bedre

Han var NFLs Offensive Rookie of the Year i 2013, men er kommet skidt fra start i 2014.

Og han skal spille bedre.

Det mener Green Bay Packers’ head coach, Mike MCarthy, der mandag kommenterede på running back Eddie Lacy, som har skuffet i de første tre uger af sæsonen.
– Eddie skal spille bedre, sagde træneren, der erkendte, at Packers’ løbeangreb ikke var “i nærheden af at være dét”, som det skal være, da holdet tabte til Detroit i søndags.

Gennem de første tre kampe har Lacy snittet 3,1 yards pr. carry, og mod Lions tabte han en fumble, der blev returneret for touchdown, og blev tacklet i endzonen for en safety.

Skriv et svar