Football For Folket!

Krystalkuglen 4. spillerunde

4. spillerunde byder på mange lige og interessante opgør. Her kan du læse ugens “Krystalkugle” og få et bud på udfaldet af de resterende 15 kampe.

Krystalkuglen efter 4. spillerunde + TNF (seneste runde i parentes)

Straight Up (SU): 26-23 (6-10)
Against the Spread (ATS): 22-27 (7-9)

Buffalo Bills – New England Patriots (-4): 27-24
Patriots har ikke været under .500 siden 2003, men nu dropper de til 1-3. Angrebet er skadesplaget og den offensive linje er i skidt stand. Det koster mod Bills.

Detroit Lions (-4,5) – Minnesota Vikings: 30-27
Lions’ bageste forsvar er forfærdeligt, og Vikings har Jerome Simpson tilbage. Men Stafford og co. kører alligevel en snæver sejr hjem.

Atlanta Falcons (-7) – Carolina Panthers: 33-17
Falcons har vundet de sidste fire hjemme mod Panthers, og de vinder også nummer fem. Angrebet er for stærkt med en Matt Ryan i tidlig MVP-form.

New York Jets – San Francisco 49ers (-3,5): 13-21
49ers har vundet ni af 11 møder og forsvaret vil lukke ned for et svagt Jets-angreb. Alex Smith laver få fejl og udnytter, at Jets er uden Darrelle Revis.

Kansas City Chiefs – San Diego Chargers (-1): 27-23
Med Jamaal Charles tilbage i storform fik Chiefs den første sejr. Chargers vil få det svært mod et stærkt pass rush anført af Justin Houston.

Houston Texans (-12) – Tennessee Titans: 34-17
Godt nok slog Titans Lions i sidste runde, men Texans er i en anden klasse. Hjemme på Reliant Stadium vinder Houston uden problemer divisionsopgøret.

St. Louis Rams – Seattle Seahawks (-3): 13-19
Seahawks’ defensive linje vil dominere Rams’ offensive ditto, lægge pres på Sam Bradford og stoppe et angreb med en stærkt begrænset Steven Jackson.

Arizona Cardinals (5,5) – Miami Dolphins: 19-6
Cardinals’ forsvar har været nøglen til holdets 10 sejre i de sidste 12 kampe. Ray Hortons defensiv bør ikke få problemer med at stoppe rookie quarterback Ryan Tannehill.

Denver Broncos (-7) – Oakland Raiders: 23-13
Godt nok har Peyton Manning ikke fordoms niveau, men Broncos’ angreb er stadig stærkt nok til at slå Raiders i det interne divisionsopgør.

Jacksonville Jaguars – Cincinnati Bengals (-3): 23-20
Maurice Jones-Drew kommer til at løbe all over Bengals’ forsvar, der tillader NFL-værste 5,8 yards pr. carry og 34 point pr. kamp.

Green Bay Packers (-7,5) – New Orleans Saints: 37-30
Mon ikke Packers er opsat på at give Saints en over hatten ovenpå Monday Night-skandalen? Aaron Rodgers og angrebet vinder den kamp.

Tampa Bay Buccaneers (-2,5) – Washington Redskins: 24-20
De to forsvar tillader et hav af yards, men Redskins’ forsvar lukker hele 33,7 point ind pr. kamp. Bucs’ stærke løbeforsvar holder Alfred Morris i skak.

Philadelphia Eagles (-1,5) – New York Giants: 23-20
Eagles tillader kun quarterbacks en passer rating på 57 point (NFL-bedst), og jeg forventer ikke, at Vick fortsætter med at lave så mange fejl. Giants er uden Hakeem Nicks.

Dallas Cowboys (-3) – Chicago Bears: 27-21
Bears får det svært i Dallas, hvis forsvar vil lægge et hårdt pres på den offensive linje. DeMarcus Ware vs. J’Marcus Webb? Ligner en lang dag for Jay Cutler.

Husk du er meget velkommen til at kommentere på mine analyser eller smide mig en tweet @JacobNoertov.

Kan du lide artiklen? Del den gerne med andre.

Skriv et svar