Football For Folket!

Krystalkuglen 2014: 11. spillerunde

14 kampe er på programmet i denne runde, og her får du mit bud på, hvem der vinder og taber.

10. spillerunde: 9-4
Efter 10 spillerunder:
 96-51 (65,3%)

Miami Dolphins – Buffalo Bills: 10-13
Normalt ville jeg gå med hjemmeholdet i en lige kamp, men jeg tror på, at Bills overrasker. Dolphins’ offensive linje er hårdt ramt, og Bills har lavet flest sacks af alle hold. Læg dertil at Ryan Tannehill er 1-4 mod Bills med en passer rating på 67 point. Jeg holder på, at Bills kan vinde en tæt pointfattig kamp.

Chicago Bears – Minnesota Vikings: 23-16
Begge hold skal vinde for at holde liv i slutspilshåbet. Bears er gået totalt ned de sidste to kampe og har haft det svært hjemme, men de er bedre end Vikings og vinder.

Cleveland Browns – Houston Texans: 17-14
Ryan Mallett starter for første gang i karrieren, og Texans er uden Arian Foster. Det bliver svært for gæsterne mod et stærkt Browns-forsvar, og derfor laver hjemmeholdet spil nok til at vinde kampen.

Kansas City Chiefs – Seattle Seahawks: 10-14
Chiefs’ løbeforsvar har tilladt tredje flest yards pr. carry, og Seahawks er endelig begyndt at løbe bolden igen. Derimod vil Chiefs få svært ved at løbe mod Seahawks, og jeg tror boldkontrol bliver afgørende. Derfor vinder Seahawks en lige dyst.

Carolina Panthers – Atlanta Falcons: 17-23
En lille overraskelse lurer i Carolina. Cam Newton er ikke 100 procent, den offensive linje er skidt, og Falcons kom tilbage på sporet i sidste uge med en sejr. Offensivt har falkene mere at gøre med en panterne, og derfor vinder gæsterne.

New Orleans Saints – Cincinnati Bengals: 35-24
Saints har gjort Mark Ingram til fokuspunkt på angrebet, og han har en konge matchup mod Bengals. Kan Ingram rulle, så kan Saints køre play action, og der burde vente en stor kamp fra Jimmy Graham. Jeg har svært ved at se Bengals’ angreb følge med.

Washington Redskins – Tampa Bay Buccaneers: 20-13
RG3 har haft en uge til at komme sig yderligere, og Redskins har kunnet rette lidt forskellige ting. Bucs har tilladt næst flest point af alle hold og kun scoret tredje færrest. Det ligner en sejr til hjemmeholdet.

St. Louis Rams – Denver Broncos: 16-24
Jeg tror, det bliver tættere, end man lige forestiller sig. Men når det er sagt, så er Broncos’ angreb så meget stærkere end Rams’, at de nok skal vinde til sidst. Rams har kun tilladt to touchdowns til tight ends i denne sæson, så måske skal scoringerne komme fra andre end Julius Thomas.

New York Giants – San Francisco 49ers: 21-20
Giants får Rashad Jennings tilbage, og offensiven er begyndt at røre på sig. 49ers har tilladt 12 touchdowns til wide receivers, og det er et godt tegn for Giants. Omvendt har hjemmeholdet haft svært ved at forsvar mod running quarterbacks, og derfor kan Kaerpernick få en stor kamp.

San Diego Chargers – Oakland Raiders: 31-17
Chargers får Ryan Mathews tilbage og møder et Raiders-hold, der har tabt alle ni kampe i denne sæson. Jeg har ingen grund til at tro, at Chargers sætter favoritværdigheden over styr, og jeg tror, det bliver en let sejr til hjemmeholdet.

Green Bay Packers – Philadelphia Eagles: 34-16
Der er frost i vente, og derfor tror jeg ikke, det bliver særlig tæt. Mark Sanchez er ikke en “cold weather” quarterback, og han får det svært mod Packers’ defensiv på Lambeau Field. Samtidig har Eagles haft svært ved at løbe bolden, og derfor bliver det en sikker sejr til et sprudlende Packers-angreb.

Arizona Cardinals – Detroit Lions: 23-20
Cardinals starter igen Drew Stanton, og den offensive linje kommer på noget af en opgave mod et skarpt Lions-forsvar. Jeg har virkelig svært ved at forudse den her kamp, men når det er så lige, vil jeg gå med hjemmeholdet.

Indianapolis Colts – New England Patriots: 31-34
Masser af point er i vente, og jeg tror, Patriots trækker det længste strå. Deres forsvar er en tand bedre end Colts’, og offensivt har de mange strenge at spille på. Samtidig bør Gronk få en mosterkamp mod et forsvar, der har tilladt en del yards og touchdowns til tight ends. Kan Luck og co. følge med? Ja, men Patriots’ erfaring bliver afgørende.

Tennesee Titans – Pittsburgh Steelers: 14-23
Steelers kom ned på jorden i sidste uge mod Jets, og de har generelt været langt bedre hjemme end ude. Talentmæssigt er Pittsburgh dog stærkere end Tennessee, og derfor trækker Big Ben også det længste strå. 

Skriv et svar