Football For Folket!

John Clayton: New Orleans Saints kan miste flere draftvalg

ESPNs insider John Clayton forudser ligesom sin kollega Adam Schefter, at NFL vil slå særdeles hårdt ned på New Orleans Saints, efter det fredag kom frem, at holdet har benyttet et ulovligt belønningssystem.

– Jeg tror, det vil være en straf, der vil være hårdere end ved Spygate, sagde Clayton ifølge Rotoworld.com til ESPN Sportscenter.

Efter afsløringen af Spygate blev New England Patriots idømt en bøde på 250,000 dollars og mistede et førsterundevalg i NFL-draften 2008, og Clayton mener, at New Orleans Saints vil blive ramt hårdere i “Bountygate”.

– Jeg tror, vi vil se organisationen få en betydelig bøde måske tæt på en million dollars. Jeg tror, det formentligt ender med, at de mister flere draftvalg, sagde Clayton.

Skriv et svar