Football For Folket!

Hvor kom de fra? 8-1

Første runde af 2012-draften bød på en hel række interessante talenter. Her kan du læse sidste del af serien og om, hvorfor blandt andre Justin Blackmon ikke var særlig ombejlet som high school spiller.

Mens nogle allerede tidligt i deres karriere var kendte navne, så var andre langt mere ukendte og er først de seneste år kommet i medier og fans’ søgelys.

Fælles for alle 32 førsterundevalg er dog, at for nogle år siden var igennem et sandt rekrutteringshelvede, da de skulle vælge college.

For nogle af de højst rangerede high school talenter blev det valg ikke lykken, mens det for andre blev indgangen til en lys fremtid.

“Hvor kom de fra?” sætter fokus på de 32 førsterundevalg og går tilbage i tiden for at undersøge, om de allerede for år tilbage var store “blue chip”-talenter med udsigt til millioner af dollars og store kontrakter eller om de var uslebne diamanter, der blot ventede på at funkle.

Gennemgangen tager primært udgangspunkt i den anerkendte liste, Rival.com’s top 100, som hvert år rangerer de bedste spillere og tildeler dem op til fem stjerner. Først nævnt efter NFL-holdet er spillerens collegeposition, dernæst navn, college og i parentes rangeringen på top 100 og årgang. Sidst er indsat antallet af stjerner.

Vi slutter af med valgene 8-1

God fornøjelse!

8. Miami Dolphins – QB Ryan Tannehill, Texas A&M (ikke rangeret/2007) ***
Spillede i et udpræget løbeangreb, hvilket hæmmede hans værdi i rekrutteringsprocessen. Imponerede dog voldsomt ved flere camps blandt andet NIKE Camp, hvor han løb en 40-yard tid på 4,67 sekunder. Førte sit hold til anden runde af slutspillet som junior og kastede for 1258 yards og løb for 617 yards som senior, hvor det også blev til en slutspilsplads. Del af Rivals.com 100 bedste spillere i staten Texas, hvor han var rangeret som nummer 88. Rangeret som den 23. bedste “dual-threat” quarterback i en årgang, der havde Cam Newton som nummer to på listen. Havde tilbud på hånden fra TCU, Texas A&M, UTEP, Houston, Tulsa og New Mexico State, men havde TCU og Texas A&M som finalister. Valgte i sidste ende the Aggies. Her redshirtede han i 2007, inden han kæmpede om jobbet som quarterback i 2008 og endte med at tabe og skiftede til wide receiver-positionen. Satte Texas A&M freshman rekorder i antal catches (55) og yards (844). Deltog som wide receiver i alle 13 kampe som sophomore og var desuden også quarterback i tre kampe. Overtog jobbet som startende quarterback midtvejs gennem sin juniorsæson og kastede for 1638 yards, 13 touchdowns og seks interceptions. Startede alle kampe som quarterback i 2011 og satte talrige universitetsrekorder i blandt andet yards (3744), forsøg (531) og completions (327).

7. Tampa Bay Buccaneers – S Mark Barron, Alabama (55/2008) ****
Rangeret som den 55. bedste spiller i sin årgang og som den femte bedste atlet. Valgt til MVP i 2007 Class 5A State mesterskabskampen og løb i alt for 1094 yards og 15 touchdowns som senior. Havde stribevis af tilbud fra de bedste SEC-universiteter som Florida og LSU der også var i hans top-tre, men det var Alabama – hvor Barrons nære ven Ivan Matchett havde accepteret et scholarship fra – som hev stortalentet i land. Blev projekteret som safety af Crimson Tide og deltog i alle 14 kampe som freshman, hvor han lavede 18 tacklinger. Startede alle 14 kampe som sophomore og blev valgt First-team All-SEC efter at have lavet syv interceptions og 76 tacklinger. Valgt First-team FWAA All-American, First-team All-SEC af konferencens trænere og AP efter at have ført holdet med 75 tacklinger som junior. Arresteret i marts 2011 og sigtet for at have “hindret retsforfølgelse” efter ikke at have fortalt sandheden til politiet om et biluheld. Vendte tilbage som senior og lavede 66 tacklinger. Valgt First-team af AFCA, AP, FWAA, Walter Camp, Sporting News, ESPN.com, SI.com, Rivals.com og Pro Football Weekly.

6. Dallas Cowboys – CB Morris Claiborne, LSU (ikke rangeret/2009) ***
Kun rangeret som den 58. bedste atlet i 2009-årgangen men en fantastisk én af slagsen. Spillede basketball, baseball og dyrkede atletik i high school og var quarterback, wide receiver og defensive back. Stod som quarterback for mere end 2000 offensive yards som senior, stort set lige fordelt mellem kast og løb, og vandt 100-meter mesterskabet for 4A skoler i staten Lousiana med en tid på 10,76. Blev af Nebraska og Texas A&M primært rekrutteret som wide receiver, mens LSU – som var Claibornes drømmeuniversitet – rekrutterede ham både som cornerback og wide receiver. Startede optakten til sit freshmanår som wide receiver men blev flyttet til cornerback tidligt på efteråret og sluttede sit første år i college som holdets næstbedste cornerback efter Patrick Peterson. Startede 12 kampe og fik sit store gennembrud som sophomore i 2010, hvor han førte holdet med 11 forsvarede kast og fem interceptions. Startede alle 13 kampe som junior og lavede seks interceptions og blev hædret med Jim Thorpe Award, der gives til den bedste defensive back i college.

5. Jacksonville Jaguars – WR Justin Blackmon, Oklahoma State (ikke rangeret/2008) ***
Kom fra den lille high school Ardmore i Oklahoma og var derfor blot rangeret som den 91. bedste receiver i sin årgang. Blev for alvor et hot navn efter en fantom seniorsæson, hvor han greb 61 bolde for 1547 yards og i alt 26 kombinerede touchdowns og fik SuperPrep All-America hæder. Rangeret som den 20. bedste receiver af SuperPrep og den 58. bedste ifølge Scout.com. Havde tilbud fra Colorado, Missouri og Northern Iowa men valgte Oklahoma State, fordi det var tæt på hjemmet, og fordi han godt kunne lide spillestilen og trænerstaben. Redshirtede i 2008 og greb 20 bolde for 260 yards og to touchdowns som redshirt freshman. Fik sit store gennembrud som redshirt sophomore, hvor han greb 111 bolde for 1782 yards og 20 touchdowns. Vinder af Biletnikoff Award (bedste receiver) og Paul Warfield Award og konsensus All-American. Valgt First-Team Big 12 og til konferencens bedste offensive spiller. Greb 113 bolde for 1337 yards og 15 touchdowns som junior og vandt for andet år i træk Biletnikoff Award. Taget for spirituskørsel i 2010, da han efter at have overværet en Dallas Cowboys-kamp på Thanksgiving blev anholdt og sigtet for at køre med for meget alkohol i blodet.

Læs videre om valgene 1-4

Skriv et svar