Hvor kom de fra? 24-17

20. Tennessee Titans – WR Kendall Wright, Baylor (ikke rangeret/2008) ***
Kun rangeret som den 64. bedste wide receiver i sin årgang og som et trestjernet talent. Spillede quarterback for Pittsburgh High School, hvor han kastede for 1170 yards og ni touchdowns og løb for 1069 yards og 15 touchdowns som senior. Var også en glimrende basketballspiller samt Texas Class 3A mester i trespring i 2008, hvor han også løb 11.00 sekunder rent på 100 meteren. Havde tilbud på hånden fra store universiteter som Oklahoma og Nebraska, men Baylor-head coach Art Briles ville have Wright og “udrekrutterede” Sooners i kampen om den hurtige wide receiver. Som true freshman brød Wright igennem og deltog i alle 12 kampe og førte Baylor med 50 catches for 649 yards og fem touchdowns. Satte universitetsrekord med 78 receptions i 2010, hvor han startede alle 13 kampe, heraf de 11 fra slot-positionen. Sluttede af med vanvittige 108 receptions for 1663 yards og 14 touchdowns, heraf ni kampe med flere end 100 yards receiving. Forlod Baylor efter 50 kampe med 4004 receiving yards på sin konto – en suveræn universitetsrekord.

19. Chicago Bears – DE Shea McClellin, Boise State (ikke rangeret/2007) **
Vokset op på sine bedsteforældres farm i Idaho, da moderen ikke selv kunne tage hånd om ham, og faderen har han aldrig kendt. Flersportsatlet der deltog i wrestling, atletik, basketball, baseball og football med basketball som favoritten. Fik ikke tilbudt et Division-I scholarship til basketball og valgte football, selvom han aldrig troede, han ville spille i NFL. Kun tostjernet talent ud af high school med tilbud fra Idaho, Idaho State og Boise State (hvor hans far engang var feteret receiver). Blev opdaget af Boise State-head coach Chris Peterson som high school-junior på en Denver Broncos football camp, der dog ikke var imponeret over, hvad han så. Signede med Boise State i februar 2007 men ankom først til universitet året efter og deltog i 10 kampe som freshman i 2008. Startede 11 kampe som sophomore og lavede tre sacks, inden han i 2010 og 2011 lavede 15,5 sacks og i begge sæsoner blev valgt First Team All-Western Athletic Conference.

18. San Diego Chargers – DE Melvin Ingram, South Carolina (ikke rangeret/2007) ****
Multiatlet der også dyrkede basketball og atletik. Startede som quarterback hos Richmond High men skiftede til linebacker og wide receiver som junior. Rangeret som den 21. bedste linebacker i sin årgang og som den 10. bedste spiller i North Carolina. Havde tidligt i processen North Carolina og North Carolina State som sine favoritter men siden kom East Carolina og South Carolina også til. Kiggede primært på uddannelse, coaching og mulighed for at spille tidligt og fik tilbud fra alle fire førnævnte universiteter, men et trænerskift hos favoritten (North Carolina State) gjorde udslaget, og Ingram valgte Gamecocks. Spillede i alle 12 kampe som freshman i 2007, inden han brækkede foden i foråret 2008 og missede hele sæsonen. Startede to af 27 kampe de næste to sæsoner, inden han satte en universitetsrekord med 10 sacks som senior og hjalp Gamecocks til deres første sæson nogensinde med 11 sejre.

17. Cincinnati Bengals – CB Dre’ Kirkpatrick, Alabama (11/2009) *****
Femstjernet talent rangeret som den 11. bedste spiller overhovedet i 2009-årgangen og som den bedste cornerback. Valgt Parade All-American, SuperPrep All-American og U.S. Army All-American for blot at nævne nogle high school-tilkendegivelser. Var heftigt rekrutteret af alle store universiteter i USA og havde over 40 tilbud om scholarships på hånden. Tog sig tid til at se nærmere på alle muligheder og annoncerede først på Signing Day, at favoritten Alabama blev valget. Blev primært rekrutteret af tight ends coach Bobby Williams men havde også et tæt forhold til head coach Nick Saban, der også hjalp med at hive det store talent i land. Deltog i 12 kampe som freshman, primært på special teams, og fandt vej til startopstillingen i 2010. Spillede på højt niveau som junior (2011) og blev valgt til First team All-American af the FWAA, CBSsports.com og Pro Football Weekly. Sluttede karrieren med samlet kun tre interceptions, og det – sammen med en mindre marihuana-sag før draften, hvor Kirkpatrick ikke blev sigtet – fik nogle hold til at sætte røde flag ved stortalentet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *