Football For Folket!

Garrett: Claiborne er tilbage – og spiller

Morris Claiborne er tilbage hos Dallas Cowboys og spiller søndag, selvom han tirsdag forlod holdets anlæg og udeblev fra en træning i frustration over, at han var blevet bænket.

Claiborne er blevet udskiftet til fordel for Orlando Scandrick, efter at førsterundevalget fra 2012-draften har skuffet fælt i begyndelsen af sæsonen og ifølge ejer Jerry Jones ikke har levet op til forventningerne.

Men head coach Jason Garrett sagde onsdag, at Claiborne er tilbage, og at hans pludselige exit blot var et udtryk for, at han er et konkurrencemenneske.
– Jeg tror, at han er klar over, at han lavede en fejl, siger træneren.

Morris Claiborne er dog ikke engang sikker på at blive tredjevalg. Lige nu er Sterling Moore nickelback, og den position skal Claiborne gøre sig fortjent til, fortæller Jason Garrett.

Skriv et svar