Football For Folket!

Fisher: Ingen udefra erstatter Gregg Williams

St. Louis Rams vil ikke hente en ny defensiv koordinator til holdet som afløser for suspenderede Gregg Williams.

Det fortalte head coach Jeff Fisher onsdag aften.

Williams er suspenderet på ubestemt tid for sin rolle i Bountygate-skandalen, men Fisher vil ikke hive en anden mand ind i mellemtiden. Det er uvist, om Fisher selv vil klare defensiv koordinator-jobbet, eller om en anden træner hos Rams vil tage jobbet.
– For det første støtter og respekteret organisationen, (ejer Stan) Hr. Kroenke den beslutning, som commissioner (Goodell) har truffet. Det er en meget svær beslutning. Men der skete åbenlyst nogle ting, der krævede sådan en beslutning, udtaler Fisher.

                       “Han har lavet en fejl. Han har indrømmet sin fejl”.
                         Jeff Fisher om Gregg Williams

Han kalder Gregg Williams for en “meget, meget dygtig” træner.
– Han har lavet en fejl. Han har indrømmet sin fejl, siger Fisher.

Det var i årene 2009 til 2011, at Gregg Williams som defensiv koordinator hos New Orleans Saints stod bag et ulovligt gevinstsystem for hits på modstanderens angrebsspillere.

Han kom inden sæsonen til St. Louis.

Skriv et svar