Football For Folket!

Blog: Elways nye, store triumf

Denver Broncos’ vice president of football operations, John Elway, fortjener at blive kåret til ”Executive of the Year” i NFL. For oven på hans kontroversielle, men succesrige beslutninger er Denver nu ét af NFLs allerbedste mandskaber.

Små 14 år efter, at John Elway kunne hæve “The Vince Lombardi Trophy” som mester og Super Bowl MVP, er legenden og Denver Broncos måske på vej mod en ny triumf.

Denne gang sker opturen ikke med Elway som en viljestærk, frygtløs quarterback med en riffel af en arm, men som en skarp, dygtig vice president of football operations og de facto general manager.

Og en ganske god én af slagsen. Så god, at Elway efter min mening bør kåres til NFLs “Executive of the Year” – eller årets leder, om man vil.

For dét, som Elway har præsteret i 2012, overgår nemlig alle andre lederes præstationer. Med Elway “in charge” har Broncos nu vundet i alt 12 kampe herunder ti kampe i træk – og de ti sejre er alle kommet med en margin på mindst syv point. Det har kun tre andre hold præsteret i NFL-historien.

Tæt på plads som topseedet
Broncos har allerede vundet den anden divisionstitel i træk – det er første gang, det er sket, siden 1986-1987, hvor en Elway uden grå hår i de lange lokker fyrede projektiler af sted med sin usædvanligt stærke arm. Og Denver har nu pludselig gode muligheder for at få hjemmebanefordel gennem slutspillet i AFC. En sejr søndag over kriseramte Kansas City krydret med, at ustabile Houston taber til tændte Indianapolis Colts (hvilket er meget muligt) – og så topper Broncos konferencen inden de afgørende kampe i januar.

De færreste havde for ti måneder siden forestillet sig, at Denver nu ville ligge så lunt i svinget til en plads som topseedet. Men det var inden, at Elway var manden bag én af NFL-historiens største bedrifter uden for banen, da han i hård konkurrence med et tocifret antal mandskaber hev historiens største free agent-navn, Peyton Manning, til Colorado.

Først på dagen den onsdag i marts, da en grådkvalt Manning på et pressemøde takkede Indianapolis Colts for sin tid som folkehelt i Indiana og få timer senere formelt blev fyret, var Denver slet ikke regnet for at være en mulig bejler til den arbejdsløse superstjerne. For bag center havde Elway og Broncos fænomenet Tim Tebow, der efter det ene mirakel efter andet havde ført Denver i slutspillet i 2011, hvor Steelers i wild card-runden blev besejret i en choksejr.

Tebow var kult, og hans tilhængere (millioner af amerikanere) havde ikke fantasi til at forestille sig, at Denver ville kigge i en anden retning. Og få forventede i det hele taget, at Manning ville spille udendørs i den tynde luft for et hold, han ikke umiddelbart havde mange forbindelser til.

Et Manning-Denver-match var til at begynde med lige så realistisk som et Manning-løb for 40 yards.

Kunne være gået galt
Alligevel var Broncos det første hold, som Manning besøgte – dagen efter, om torsdagen – ikke mindst fordi holdet i Elway har en boss, som Manning respekterer og gerne vil spille for. Og efter nogle hektiske uger, hvor “the Manning Tour” førte den 36-årige quarterback rundt i USA til mange håbefulde hold, der med lovord og forskellige tiltag forsøgte at få Mannings kærlighed, valgte Manning så endelig en arbejdsgiver: Denver Broncos. Elway havde fået sin quarterback.

Elways offentligt kendte jagt på Manning var ikke lige populær – der var dem, der mente, at mirakelmageren Tebow var Denvers fremtid. Inklusiv Tebow selv. Og derfor kunne den bejlen have kostet dyrt, hvis Manning i stedet havde signet med for eksempel 49ers eller Titans. Det havde sendt et klart signal om, at Elway – trods Tebows præstationer i 2011 – ikke stolede på sin unge kultfigur. Elway ville altså så i mangel af bedre være nødt til at satse på spilleren, han ikke selv stolede på.

Samtidig frygtede flere, at de fire nakkeoperationer, som Manning havde gennemgået, ville betyde, at han slet, slet ikke var den spiller, han var engang. Broncos’ læger vurderede, at Manning kunne spille på et højt niveau. Men erkendelsen var også, at ingen vidste det med sikkerhed. Den skadesplagede stjerne kunne vise sig at være “over the hill”, når sæsonen først begyndte. Ingen kunne vide noget med sikkerhed.

Alligevel satsede Elway på at overbevise aldrende Manning om, at han skulle signe med det stolte mandskab fra den bjergrige delstat.

Manning har løftet Broncos
Og Elways jagt på Manning gav i sidste ende en gevinst – satset gik hjem trods kampen med mange andre bejlere. Og kort efter kunne Elway så handle Tebow til New York Jets, hvor ellers populære Tebow i 2012 tydeligt har bevist, at han ikke er en NFL-kaliber starter – sådan som Elway også havde vurderet. Og hvor mange tænker nu, at Tebow kunne have ført Broncos i slutspillet i 2012? Næppe mange med problemerne i Jets in mente, hvor Tebow ifølge forlydender fra både anonyme trænere og holdkammerater har været chokerende ringe til træning.

Manning til Broncos. Tebow til Jets. De to største handlinger i NFL i den foregående offseason, og Elway var manden bag begge. Og han har haft en kæmpe succes med begge, kontroversielle “moves”.

For Peyton Manning har givet Denver Broncos den bedste quarterback, som holdet har haft siden Elway stoppede. En potentiel MVP, der har løftet et helt hold enormt. En person, der med sin blotte tilstedeværelse har lokket andre free agents til Denver. En stjerne, der kan kaste Denver i Super Bowl.

Oven i de to opsigtsvækkende handlinger har John Elway også haft succes med andre, mindre profilerede beslutninger. Flere af dem i år, andre sidste år, hvor Elway i januar overtog et kaosramt hold oven på Josh McDaniels-fiaskoen. 35 af Broncos’ 53 spillere i den aktive trup er kommet til i Elway-æraen – herunder alle tre quarterbacks, fire tight ends, to wide receivere, tre running backs og fire offensive lineman.

Flere kandidater
I 2011 var det Elway, der stod bag valget af linebacker Von Miller (som flere ellers kritiserede), og med Miller som anfører og en ”Lawrence Taylor”-klon er et nyt, forbedret forsvar nu ét af NFLs allerbedste. Fem defensive linemen, fem linebackers og syv defensive backs er alle spillere, som Elway har signet.

Og Trindon Holliday, som Texans tidligere i denne sæson pludselig ikke kunne bruge, samlede Elway også op, og siden har Holliday returneret både et punt og et kickoff for touchdown og har været en playmaker. Det var også Elway, der i 2011 ansatte John Fox som en – har det vist sig – fremragende head coach.

Der er mange andre, gode kandidater til titlen som “Executive of the Year”. For eksempel Indianapolis Colts’ general manager Ryan Grigson. Men ingen har i denne sæson truffet så mange, store og satsede, men samtidig rigtige beslutninger som Elway. Beslutninger, der gav succes, og som man stadig taler om 20 år fra nu.

Derfor fortjener han at få prisen og æren.

Skriv et svar