Draft review: NFC West

SEATTLE SEAHAWKS

Bedste værdi: RB Robert Turbin, Utah State (#106/4)
Seattle var på udkig efter en stor, fysisk back, der kan hjælpe Marshawn Lynch. Turbin passer på den beskrivelse. Han er en af de bedste inside runners i dette års draftklasse, og han er samtidig en glimrende receiver. Turbin passer glimrende til Seattles stretch zone-system, så selvom Turbin blev valgt nogenlunde i det område man havde forventet, var værdien høj for Seattle.

Dårligste værdi/mest risikable valg: QB Russell Wilson, Wisconsin (#75/3)
Førsterundevalget defensive end Bruce Irvin er også en kandidat, men da flere hold havde ham rangeret i første runde, så bliver det i stedet Wilson. For det var et meget bemærkelsesværdigt valg allerede i tredje runde. Der er ingen tvivl om, at Wilson har det meste, man søger i en quarterback: Han er en fantastisk atlet, har en god arm og er en dygtig leder, men han mangler højde og kommer måske aldrig i nærheden af et starterjob i NFL. Med signing af Matt Flynn og Tarvaris Jackson som reserve bliver der næppe mange træningsnaps for Wilson, hvorfor hans udvikling kan blive sat i stå.

Sleeper: DT Jaye Howard, Florida (#114/4)
Howard har erfaring fra 45 kampe hos Gators, hvor han startede de 25. Hvordan han lige passer ind hos Seahawks, må tiden vise, men Howard har spillet overalt på den defensive linje og vil kunne hjælpe både som undertackle i et 3-tech position eller på flanken som 5-tech defensive end. Howard er en solid pass rusher, der lavede 5,5 sacks som senior.

Læs videre om St. Louis Rams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *