Draft review: NFC East

PHILADELPHIA EAGLES

Bedste værdi: CB Brandon Boykin, Georgia (#123/4)
Boykin var ifølge mange analytikere draftens allerbedste slot-cornerback, og netop på den position har Eagles et stort behov. Hverken Nnamdi Asomugha eller Dominique Rodgers-Cromartie har deres styrke i at spille på indersiden, og valget af Boykin giver Eagles mulighed for at holde de to på ydersiden. Boykin faldt i draften på grund af skadesbekymringer, men hans talent og game tape var til et valg i anden runde.

Dårligste værdi/mest risikable valg: QB Nick Foles, Arizona (#88/3)
Det var ikke vildt overraskende, at Eagles valgte en quarterback tidligt i draften. Men få havde set Nick Foles være manden, som head coach Andy Reid ville gå med. Foles var projekteret som et valg på sidstedagen, fordi han har spillet i et meget simplificeret angrebssystem, har et langsomt fodarbejde og tvivlsom præcision. Foles kræver rigtig meget coaching, og Eagles kunne have fået mere hjælp her og nu ved at gå andre veje med deres tredjerundevalg.

Sleeper: RB Bryce Brown, Kansas State (#229/7)
Mega high school-talentet havde en turbulent college karriere og droppede ud af to universiteter. Eagles følte, at de ville have fortrudt det, hvis ikke de havde valgt Brown i syvende runde, fordi det er “sjældent at man får en 224 pund stor knægt, der kan løbe 4,40”. Brown er en hård, fysisk runner der kan tilføje en ekstra dimension til Eagles’ backfield.

Læs videre om Washington Redskins

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *