Football For Folket!

Draft review: NFC East

Der var masser af spændende valg fra NFC East-holdene. Her kan du læse, hvad vi mener om de valg som Dallas, New York, Philadelphia og Washington foretog.

DALLAS COWBOYS

Bedste værdi: CB Morris Claiborne, LSU (#6/1)
Jerry Jones har historisk handlet mange af sine førsterundevalg, og denne gang gik han aggressivt efter den bedste forsvarsspiller på holdets bræt. Godt nok opgav Jones et ekstra andenrundevalg for at flytte op fra det 14. til det sjette valg, men Claiborne var en af draftens “blue chippers”. Faktisk er Claiborne den bedste corner, holdets scouts har evalueret siden Deion Sanders, og i LSU-profilen får de en spiller, der kan danne en uhyggelig god duo med Brandon Carr, som Dallas hentede i free agency.

Dårligste værdi/mest risikable valg: SS Matt Johnson, Eastern Washington (#135/4)
Der er intet risikabelt ved Johnson, der som minimum får en karriere som dygtig special teams-spiller. Men fjerde runde syntes højt for en spiller, der af analytikere ikke var rangeret blandt de 15 bedste strong safeties og projekteret som free agent. Spørgsmålet er, om Dallas ikke kunne have fået Johnson en runde eller to senere.

Sleeper: WR Danny Coale, Virginia Tech (#152/5)
Coale blæste afsted med en 4,37 sekunders 40-yard tid ved sin pro day, hvor han også hoppede et 37 inches vertikalt spring. Han er football-intelliegent og forstår spillet, og han løber fremragende ruter og har gode hænder. Coale projekteres som slot-receiver, hvor han kan løbe de korte- og mellemlange ruter og være et værdifuldt mål på tredje downs, når kæderne skal flyttes.

Læs videre om New York Giants

Skriv et svar