Football For Folket!

Draft Day Blunders

 

At evaluere en draftaktuel spiller er i dag en ekstremt krævende og meget detaljeorienteret proces.

Talenterne får eksempelvis deres fedtprocent målt, forhenværende FBI-agenter tjekker på vegne af NFL-holdene, hvilke venner spillerne har omgivet sig med, og quarterbacks kan på nogle Pro Days forvente at skulle fyre bolde af sted, der har ligget i iskoldt vand. På den måde kan et hold vurdere, hvordan quarterbacken vil kaste i hårde vejrbetingelser.

Intet er med andre ord overladt til tilfældighederne.

Men sådan har det tilsyneladende ikke altid været. For, som historien viser, vil nogle hold på draft day vælge spillere, de aldrig burde have valgt.

Og her snakker vi ikke om en spiller, der bare viste sig at ”buste” i NFL. Her snakker vi om nogle valg, der var så indlysende dårlige, at det nærmest er komisk, og hvor evalueringen af spilleren har været direkte elendig.

Draftday.dk har kigget nærmere på otte forfærdelige valg – de første fire kommer her, de fire sidste bliver gennemgået i en artikel, der bliver offentliggjort senere.

Undervejs i den første artikel tager vi en enkelt afstikker til den canadiske draft:

1) ”S-s-s-s-s-s-s-s-s-split left…”

Cleveland Browns skulle i 1954 erstatte en legende, da Otto Graham, der den dag i dag stadig regnes for at være en af de bedste quarterbacks nogensinde, stoppede karrieren.

Clevelands daværende head coach, Paul Brown, mente dog, at han havde fundet den perfekte afløser i quarterback Bobby Garrett fra Stanford, som holdet derfor valgte med det allerførste draft pick i draften i 1954. Garrett kastede virkelig godt og havde imponeret hos Stanford, hvorfor Browns var overbeviste om, at han var fremtidens profil.

Men i training camp gik det op for Paul Brown, at Bobby Garrett havde et stort problem, som Clevelands stab ikke lige havde fundet ud af, da holdet brugte topvalget i draften på det 22-årige stortalent.

Bobby Garrett stammede nemlig meget.

Og den stammen gjorde det i training camp svært for Garrett at kalde spil i ”the huddle”.
– Vi var nødt til at slå ham på ryggen, så han kunne få sagt navnet på spillet. Han kunne ikke udtale spil, der startede med ”S” som ”split left” eller ”split right”, har den daværende holdkammerat Frank Cone fortalt avisen The Milwaukee Journal-Sentinel.

Garretts talevanskeligheder kom som en overraskelse for Browns.
– Bobby havde nogle store evner og var en flink fyr. Du havde ondt af ham. Men en quarterback skal kunne råbe spillene, og det kunne han ikke, forklarer Frank Cone.

Cleveland Browns drog derfor konsekvensen af Garretts stammen. Inden, at quarterbacken overhovedet havde spillet én eneste down for Browns, blev han byttet til Green Bay Packers (der erhvervede ham uden at kende til hans stammen).

Hos Packers nåede Garrett dog at spille ni kampe i 1954, inden karrieren var slut. 143 passing yards blev det kun til.

2) ”Neeeeeeeej! Vi valgte den forkerte…!!!”

Et af alle tiders måske største fejlvalg skyldtes faktisk ikke dårlig evaluering, men derimod elendig kommunikation på draft day. Historien er legendarisk, fordi Tampa Bay Buccaneers den 27. april 1982 lavede en gigantisk brøler.

Her var Buccaneers ”on the clock” i første runde og havde sat fokus på kun to spillere: Den 6 fod 6 inches høje defensive end Booker Reese fra Behtune-Cookman og den talentfulde center Sean Farrell fra Penn State.

I Buccaneers’ ”war room” i Tampa var der nu heftig debat om, hvem af de to spillere, som holdet skulle vælge. Assistenttræneren Pat Marcuccillo var Bucs’ repræsentant i New York, hvor draften fandt sted, og han fik at vide, at han skulle udfylde to kort med henholdsvis Reeses og Farrells navn på – så han var parat til at aflevere ét af kortene til NFL, når Buccaneers officielt valgte én af de to.

Endelig besluttede Buccaneers’ ledelse sig for at vælge Reese, men i New York var der nu så meget larm fra tilskuerne, fordi de lokale helte fra New York Giants var næste hold i køen, at Marcuccillo havde svært ved at høre, hvilket kort, han skulle aflevere. Det blev så heller ikke bedre af, at der var masser af støj på telefonlinien.

Historien fortæller, at Marcuccillo fik følgende sætning at vide:
– Vi drafter ikke Sean Farrell. Vi tager Booker Reese. Aflever kortet.

Men fordi, at Marcuccillo dårligt kunne høre, hvad der blev sagt, opfattede han kun ordene:
– Sean Farrell … aflever kortet.

Som hørt, så gjort. Marcuccillo gav NFL besked om, at Buccaneers valgte Farrell, og kort tid efter annoncerede NFL så valget.

Hvis historien var stoppet her, ville det såmænd ikke have været noget katastrofalt pick. For det forkerte valg, Sean Farrell, fik en glimrende karriere hos Buccaneers, som han spillede for i 11 sæsoner.

Men historien stopper bare ikke her.

For da Buccaneers igen kunne have været ”on the clock” – i anden runde af 1982-draften – var Booker Reese stadig på brættet. Men Buccaneers havde bare ikke et andenrundevalg at gøre godt med, og derfor måtte holdet bytte sit førsterundevalg i 1983-draften til Chicago for Bears’ andenrundevalg i 1982.

En selvsagt dårlig handel, men så fik Tampa Bay i det mindste den spiller, som holdet egentlig ville have draftet i første runde. Alt var godt igen.

Troede de.

For det skulle vise sig at være et elendigt valg. Reese blev nemlig et gigantisk ”bust”, der havde store misbrugsproblemer, og som kun startede syv kampe for Bucs, inden han allerede i 1984 blev byttet til Rams for et 12. rundevalg i draften.

Så meget for så lidt…

Læs mere på næste side

Skriv et svar