Football For Folket!

BREAKING: Saints-spillere vinder appelsag (Opd)

Nuværende og tidligere New Orleans Saints-spillere har vundet en appelsag mod NFL i Bountygate-sagen.

Et tre mand stort CBA-nedsat panel bestående af to ex-juridiske dommere og en juraprofessor har fredag dømt, at det er uklart om NFL-kommissær Roger Goodell havde kompetence til at give de fire spillere karantæne.

De fire spillere er Cleveland Browns’ linebacker Scott Fujita, free agent defensive tackle Anthony Hargrove samt New Orleans Saints’ defensive end Will Smith og outside linebacker Jonathan Vilma.

Panelet har taget den “sikre” vej og konstateret, at der har været et pay-for-performance/bounty program i stand men har bedt Goodell om at specificere, om en del af straffene er givet på grund af “ikke-offentliggjort kompensation” under kontrakt/salary cap.

Hvis det er tilfældet, har Goodell ikke ret til at give den del af straffen, fordi det formentligt ikke falder ind under hans kompetenceområde men derimod under en “System arbitrator”, der tager sig af salary cap-området.

Derfor har panelet sendt bolden tilbage til Goodell, der skal bevise hvor stor en del af straffene, der er givet for “intent-to-injury”.

Hvis kommissæren har beviser for, at straffene er givet på den baggrund, kan karantænerne opretholdes.

– Roger Goodell har stadig magt til at give karantæner, men han skal nu først bevise, at der har været et “betal-for-at-skade”-system, siger NFL Networks Albert Breer.

Vilma havde ellers fået karantæne for hele 2012-sæsonen, Hargrove havde fået otte spilledages karantæne, mens Smith og Fujita var blevet straffet med henholdsvis fire og tre spilledages karantæne.

Skriv et svar