Bøflernes store syndebuk

Opdagede spillet i sportsnyhederne
Om onsdagen forud for finalen – under ugens første træning – indøvede Bills de to spil. Mens center Kent Hull, Jim Kelly og Thurman Thomas inde på banen finpudsede spillene, havde en tv-reporter fra en lokal tv-station fået lov til på sidelinjen at optage et interview med Bills’ head coach Marv Levy.

Samme aften holdt Cowboys’ trænerstab et møde, da de lokale sportsnyheder blev sendt. Her – midt under mødet – kunne trænerne ikke bare se Levy blive interviewet, men kunne bag Levy se Kelly, Thomas og Hull indøve et ”shuffle pass”. Cowboys’ head coach Jimmy Johnson bad en af sine assistenter tjekke i computeren, om Bills gennem sæsonen havde forsøgt et ”shuffle pass”.

Det havde Bills ikke, men det så det unægtelig ud til, at holdet havde tænkt sig at forsøge sådan et spil i Super Bowl. Belært af de lokale sportsnyheders optagelser kunne Cowboys så forberede sig på det lidt utraditionelle spil.

Forberedelserne var gode. Dallas Cowboys ydmygede igen Buffalo Bills og vandt med hele 30-13.

Og Thurman Thomas? Ja, han blev for tredje år i træk den helt store syndebuk. Thomas skaffede blot 37 yards på 16 carries og fumblede to gange – den første fumble kom endda ganske betegnende på et ”shuffle pass”.

Fumble ændrede kampen
Men det var dog hans anden fumble i kampen, som alle siden har husket.

Foran 13-6 i begyndelsen af tredje quarter og med en god mulighed for endelig at få et mesterskab, vendte opgøret fuldstændigt, da Thurman Thomas midt på banen tabte bolden, efter at Cowboys’ aggressive defensive tackle Leon Lett havde hamret ind i ham. Bolden bankede ned i jorden, Cowboys’ safety James Washington greb den og returnerede bolden 46 yards for et udlignende touchdown.

Det ændrede alt. Et Bills-mandskab, der allerede havde tabt tre Super Bowls, var tydeligt ikke rustet til mere modgang, og i resten af anden halvleg dominerede Cowboys fuldstændigt på vej mod 30-13-sejren.
– Jeg fumblede. Jeg kostede os sejren, sagde Thomas bagefter.

Efter sin anden turnover lignede Thomas en mand, der hvert øjeblik kunne bryde sammen i gråd. Han tilbragte dele af af anden halvleg på bænken, mens Kenneth Davis tog over, og i de sidste ti minutter af kampen begravede en siddende Thomas sit ansigt i hænderne.
– Jeg tænkte, at vi var 0-4 i Super Bowl, og at jeg ville ønske, at jeg kunne have spillet bedre, husker Thomas.

Hørte ikke hvad de sagde
Davis – og de andre holdkammerater – forsøgte forgæves at komme med opmuntrende ord til Thomas.
– Jeg tror slet ikke, at han hørte meget af det, vi sagde, fortalte Davis senere.

For ingen kunne trøste en mand, der havde en fantastisk, rekordsættende karriere, som senere bragte ham i Hall of Fame, men som også for evigt vil være synonym med fire tabte Super Bowls.

Og hjelmen, som forsvandt i Super Bowl i 1992? Marv Levy kunne senere afsløre, hvor den havde gemt sig:
– Da nationalsangen blev spillet, satte Thurman sin hjelm ned på jorden, og det gjorde forsvarsspilleren ved siden af ham også. Den anden spiller samlede Thurmans hjelm op og gik hen til enden af bænken. Det er en god historie, men den havde ingen betydning for udfaldet. Dét, der talte, var, hvordan vi spillede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *