Football For Folket!

Blog: Sensationer og årtiets bedste NFL-kamp

Det var en slutspilsuge, der bød på lækkerier for forsvarsfans. New York Giants’ lagde heftigt pres på Aaron Rodgers i Green Bay og slog de forsvarende mestre ud, Houston Texans’ dominerede forgæves i Baltimore og San Fransisco 49ers straffede enhver angrebsspiller, der vovede at sætte hænderne på bolden, og sendte New Orleans Saints på ferie for at pleje blå mærker og hjernerystelser.

Best. Game. Ever.

Det var weekendens første kamp, der var den største. 49ers’ sensationelle gysersejr på 36-32 over New Orleans Saints var måske den bedste kamp i det årti jeg og en generation af danskere, der startede med at se NFL på TV2 Zulu, har oplevet.

"Best. Game. Ever"

Med den besked sluttede en kort SMS-korrespondance mellem en kammerat og jeg i slutminutterne af kampen. I de foregående beskeder havde vi skiftes til at skrive ”wow”, for de sidste fire minutter var en ufattelig afslutning på en i forvejen utrolig kamp.

Aldrig har jeg råbt, jublet og været så oppe at køre over en NFL-kamp eller nogen som helst anden sportskamp for den sags skyld. Og jeg er ikke engang fan af hverken 49ers eller Saints.

I de første 56 minutter sad jeg allerede med følelsen af, at det var det bedste football, jeg nogensinde har set, primært fordi kampen bød på en unik matchup: Saints’ superangreb mod 49ers mur af et monsterforsvar.

49ers’ spillede hårdt, hurtigt og ikke mindst disciplineret. De to safeties Donte Whitner og specielt Dashon Goldson fløj til bolden, cornerbackene Carlos Rogers og Tarrell Brown sad klinet til Saints-receiverne i mandsopdækning og oppe foran udnyttede defensive end Justin Smith og Co. den gode opdækning og deres egen råstyrke til at lægge et hårdt pres på quarterback Drew Brees.

At Saints alligevel scorede 32 point, fortæller hvor godt og klogt Saints spillede med bolden i hænderne. Udover en enkelt ukarakterisk fejl af Brees, der kostede en Dashon Goldson-interception og syv point, fandt quarterbacken de små huller, der var i 49ers-forsvar. 15 grebne bolde – en slutspilsrekord – af running back Darren Sproles, vidner om at Brees ikke var bleg for at smide bolden af til sin nødreceiver, når alt var dækket dybt i banen – og det var det ofte.

Saints’ tålmodighed så ud til at betale sig, da 49ers forsvar endelig dummede sig med fire minutter tilbage og lod Sproles gribe en bold i fuld firspring. Den lille running back sprintede 44 yards til endzone og for første gang var gæsterne foran med 24-23.

Man sukkede næsten skuffet, fordi sensationen og spænding til sidste fløjt så ud til at udeblive.

I de første 56 minutter havde det nemlig været knap så stor en fornøjelse, at se Saints’ forsvar og 49ers’ angreb på banen, og man sad nogle gange næsten og glædede sig til 49ers skulle punte. For så kom der mere Brees og mere af 49ers' D.

Trods to touchdown-kast i første quarter formåede quarterback Alex Smith ikke at læse Saints’ blitzes, den offensive koordinator Greg Roman ikke at kalde spil, der lod Smith slippe hurtigt afsted med bolden og da det endelig lykkes for Smith og Roman tabte receiverne bolden.

Det gik hurtigt i glemmebogen i de sidste fire minutter, da Smith med et kæmpe pres på skuldrene først lobbede en lækkerbidsken ned i tight end Vernon Davis’ arme, og derefter endelig læste blitzen og løb væk fra et helt forsvar og direkte i endzone. 29-24.

Men Saints udnyttede kort efter fejl nummer to af 49ers’ forsvar. Donte Whitner dummede sig og gik efter bolden i stedet for manden, og tight end Jimmy Graham kunne igen punktere sensationsballonen med et 66-yard touchdown. Saints foran med tre.

Og så måtte Smith igen vise klassen, igen med Vernon Davis i hovedrollen. Først greb tight end'en bolden og løb 47 yards ned ad banen, og med ni sekunder igen hev han et imponerende catch ind på et lige så imponerende kast fra Smith.

Best game ever? I min tidshorisont. Klart ja.

Quarterbacken er stadig afgørende

Det var på mange måder en uge, hvor det igen viste sig, at et godt forsvar er en nøgleingrediens til succes i slutspillet. 49ers rejste sig fra ni år slutspilstørke takket være forsvarsspil, som jeg sjældent har set mage til. New York Giants knockoutede Green Bay Packers ved at lægge pres på MVP-to-be Aaron Rodgers og forcere tre fumbles af de forsvarende mestre. Og Houston Texans overkom urimeligt mange skader på angrebet takket være et superforsvar og kom for første gang nogensinde i slutspillet, hvor de gav Baltimore Ravens kamp til stregen.

Til gengæld viste divisional playoffs-runden også, at en god quarterback stadig er et krav for at kunne gå hele vejen.

Hvis ikke Alex Smith var trådt i karakter i de sidste fire minutter, skulle NFC-finalen på søndag spilles i New Orleans og ikke i San Fransisco. Uden en stærk Eli Manning havde Giants måske ikke kunnet gøre arbejdet færdigt i Green Bay. Og netop på grund af manglen på rutine på NFL’s vigtigste position røg Texans ud i Baltimore.

Houston imponerede ellers og var Ravens overlegne på mange måder. Specielt i skyttegravskrigen på begge sider af bolden lover 2011-sæsonen godt for Texans’ fremtid. Mod Ravens neutraliserede deres offensive linje alt der mindede om et pass rush og åbnede huller for super-running back Arian Foster, og den defensive linje sackede quarterback Joe Flacco fem gange anført af rookie J.J. Watt.

Men det var en anden rookie, quarterback T.J. Yates, der endte med at afgøre kampen for Texans. Desværre på den dårlige måde. Femterunde-valget viste ellers mange gode ting søndag. Han kan fornemme og undgå pass rushet, tyre bolden ind til sine receivere inde over midten og slippe hurtigt afsted med bolden, når der er behov for det.

Til gengæld mangler han også rutine. Han tog en håndfuld dårlige beslutninger, hvor tre af dem kostede interceptions. Og det var forskellen på AFC-finale og ferie i nederlaget på 13-20.

Læs videre på næste side

Tebow Time… Out

Der var meget mere end syv points forskel på Denver Broncos og New England Patriots lørdag nat, som endte 45-10. Faktisk også mere end de 35 point, der stod på pointtavlen.

Denver var langt fra gode nok. Forsvaret var for ringe, angrebet var for ringe, Tim Tebow var for ringe. Quarterback-fænomenet flyttede bolden 136 yards gennem luften og løb for sølle 13 yards.

Denver dumpede så markant, at det virker som lysår siden "Miraklet på Mile High" i sidste uge, hvor Tebow kastede for 316 yards, og wide receiver Demaryius Thomas knockoutede ligaens på papiret bedste forsvar – Pittsburgh Steelers – i overtiden med et 80-yard touchdown.

Dengang sejlede Steelers’ All-Pro spillere til tider rundt. Safety Troy Polamalu dækkede medspillere op, linebacker James Harrison forstod ikke, at Tebow kan finde på at løbe bolden og på det afgørende touchdown glemte en af de to safeties, at han havde ansvar dybt i banen.

Patriots spillede til gengæld disciplineret, overholdte aftalerne og lod ikke Tebow slippe ud af lommen, hvor han kan trylle de magiske spil frem.

Netop inde i lommen kunne man også se, hvor begrænsede Tebows evner som quarterback er, og det bliver spændende, hvor meget trænerstaben kan flytte Tebow i den lange offseason, som Broncos fortjent går i møde.

Sårbare Packers underpræsterede

15 sejre og 2 nederlag kan godt være en skidt sæson. I hvert fald når man er forsvarende Super Bowl-mestre, førsteseedet og ryger ud efter sin første slutspilskamp.

Trods en imponernede statistik på 21 sejre i de sidste 22 kampe, var Packers et sårbart hold, allerede inden de løb ind på Lambeau Field søndag aften. Packers har godt nok været uslåelige, når Rodgers har ramt sit supermandsniveau, men han skulle også være supermand for, at Packers skulle gentage sidste års triumf. Det var han ikke mod New York Giants, og Packers havde ingen andre spillere, der trådte i karakter. Tværtimod.

Tre fumbles, otte tabte bolde og mentale fejl i forsvaret. Sådan slutter man en supergod sæson af på en superdårlig måde.

– Vi havde en regulær sæson, der var af mesterskabsklasse, men vi spillede ikke godt i dag, sagde Rodgers efter kampen, som de tabte med 37-20.

Jeg køber ikke, at Packers var sløve, uskarpe og dårligt motiverede, fordi de havde siddet over i en uge. Packers løb ind i et godt spillende Giants-forsvar, der lagde pres på Aaron Rodgers, dækkede tæt op og tvang bolden fri fra et ellers fumble-frit Packers-hold.

Packers 15. sejre i år er primært blevet til på baggrund af overmenneskelige præstationer fra Rodgers og en gruppe af receivere med harpiks på handskerne. Søndag var harpiksen frosset til is i Green Bays vintervejr, og Aaron Rodgers var pludelig ikke millimeterpræcis mere.

Og Packers’ forsvar, der har lavet bunkevis af turnovers i den regulære sæson, begik i stedet dumme fejl, som quarterback Eli Manning straffede.

I første quarter fik safety Charlie Peprah ikke armene rundt om Giants’ Hakeem Nicks og stoppet ham for 15 yards, i stedet holdt wide receiveren sig på benene og løb en halv banelængde på vejen i endzone.

Og med seks sekunder tilbage i første halvleg, og Manning klar til modtage snappet på Packers’ 45 yard-linje, fulgte de to cornerbacks Jarrett Bush og Sam Shields ikke Giants’ receivere, der alle løb dybt, og så var angrebet pludselig i overtal i endzone. På et Hail-Mary-spil!

Det udnyttede Eli Manning til at ramme Nicks igen, og Giants fik syv gratis point inden pausen.

Det betød tidligt exit for de største favoritter af dem alle, mens Giants pludselig ligner det hold, der vandt Super Bowl i 2007-sæsonen. Nu bare med en endnu bedre Eli Manning under center.

Læs videre på næste side

I øvrigt…

… løb Arian Foster for 95 yards inden pausen mod Ravens. Den hidtil bedste præstation af en running back mod Ravens’ forsvar i slutspillet var den tidligere Tennessee-running back Eddie George tilbage i 2000, som løb for 91 yards – i en hel kamp. Foster nåede næsten 100 på en halv time. Han sluttede med 132 yards.

… gentager jeg nok bare et spørgsmål, som alle i NFL har stillet sig selv masser af gange de sidste to år: Hvordan var det lige, at Arian Foster faldt igennem hele draften?

… havde Ravens’ receivere svært ved at slippe fri af Texans’ opdækning hele dagen, men de lavede til gengæld nogle lækre catches på nogle flotte kast fra Joe Flacco. Både Lee Evans og Anquan Boldin greb bolden med en hånd.

… vidnede de få gule klude i 49ers-Saints også om kampens kvalitet. Tre accepterede straffe blev det til.

… er Marques Colstons touchdown det bedste eksempel på, hvor gode Drew Brees og Saints skulle være for at score mod 49ers’ forsvar det meste af kampen. På tv-billederne ligner det umiddelbart, at Colston er en halv meter ude af banen, da Brees lægger bolden ned i hænderne på ham. Men Colstons får begge sæt tæer indenfor, og bolden ligger det eneste sted, han kan gribe den. 10 centimeter længere til venstre bliver den formentlig slået ned af cornerback Chris Culliver, og 10 centimer til højre er Colston ude af banen.

… nu vi snakker om perfekte kast: Tom Brady til Deion Branch for et 61 yard-touchdown.

… er det et af de vildeste defensive spil, 49ers Justin Smith lavede med 10 minutter tilbage af kampen, da han trynede offensive tackle Jermon Bushrod tilbage i Drew Brees, hang hen over ham og hev Drew Brees, Bushrod og sig selv ned. I statistikken er det bare et incomplete pass. I virkeligheden bare: Wow…

… kan New England Patriots med tight end Aaron Hernandez som running back køre stort set alle typer spil selvom de ikke skifter ud. Hernandez løb fem gange for 61 yards, da han overraskende linede op som running back ved siden af Tom Brady i Patriots’ no huddle-angreb.

… havde Denver Broncos 15 offensive spil, hvor de mistede yards. Det vil sige, at mere end hver femte offensive spil, var negativt for Broncos. 18 spil mere gav ingen yards på grund af et incomplete kast eller et løb for 0 yards.

… fejlede de unge superreceivere for Packers, men gode gamle old man Donald Driver var skarp, de tre gange han fik kastet bolden til sig. Tre svære catches for 45 yards og et touchdown.

… betød Aaron Rodgers’ kamp (26/46 for 264 yards, to touchdowns og en interception), at hans passer rating blev 78,5. Så lav en rating har han ikke haft siden NFC-finalen sidste år, hvor Bears’ forsvar interceptede ham to gange og sendte ham ned på 55,4.

… var det et vildt dårligt fumble return Giants’ safety Antrel Rolle fik tumlet sig frem til, da fullback John Kuhn mistede bolden i andet quarter. Rolle havde fem mand foran sig i venstre side, men væltede i stedet til højre og ind i hele Green Bays angreb

… har Hakeem Nicks overskygget sin holdkammerat Victor Cruz, der var den store sensation i den regulære sæson. I to slutspilskampe har Nicks grebet 13 bolde for 280 yards og fire touchdowns.

Skriv et svar