Blog: Tanker efter Seau

Peter Kings pointe
Sports Illustrateds Peter King har en pointe, når han skriver at Seaus død kombineret med straffe til Saints sætter forældre i et svært dilemma.

For som King rigtigt nok skriver: Hvilke forældre sender deres børn til football med de to hændelser in mente?

Jeg er selv forælder, og selvom jeg ikke umiddelbart står og skal til- eller fravælge om min datter skal gå til den ene eller anden sport, så ved jeg, at der kommer en tid, hvor jeg skal træffe valg om et eller andet på hendes vegne.

Fordi jeg som forælder ved bedst. Og jeg kan sagtens forstå de forældre, der ikke vil lade deres knægte løbe ind på en football-bane, hvor de på den lange bane risikerer deres helbred.

For som forælder vil du gøre hvad som helst for at beskytte dine børn. Og det er uanset om det handler om skole, kærester, sport – you name it. Og som det ser ud lige nu, så er football bare ikke forbundet med et image, der skriger “sikkerhed”.

Retfærdigt eller ej…

Man kan være uenig med NFL-kommissær Roger Goodell. Og det er jeg tit. Jeg mener ikke, han altid træffer de rigtige beslutninger. Men jeg forstår, at NFL er nødt til at reagere på de mange faresignaler, der truer det NFL, som vi kender i dag.

Derfor gør Goodell, hvad som helst for at eliminere skader mod hovedet. Derfor gør han, hvad han kan for at sætte en stopper for belønningssystemer. For hvis ligaen ikke aktivt gør noget for at gøre spillet mere sikkert, så risikerer NFL selv livet.

Ikke blot på den økonomiske front via masse-søgsmål men også på den sportslige front ved ikke at fremstå som en organisation og arbejdsgiver, der tager hånd om sine medarbejderes helbred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *