Blog: Så lav dog en aftale…!

OG Matt Slauson til Dallas Cowboys
Cowboys har allerede vist interesse for Slauson, der kan hjælpe en angrebslinje, hvor Nate Livings and Mackenzy Bernadeau, der begge kom til holdet i 2012, har skuffet som startende guards. Sidstnævnte er endda blevet offentligt kritiseret af ejer Jerry Jones. I og med at Jets har signet Willie Colon, kan Slauson ikke forvente at vende tilbage til The Big Apple, og hos Cowboys kan han blive genforenet med Bill Callahan, der udviklede Slauson i New York.

DE John Abraham/Dwight Freeney til New England Patriots
Freeney har kun besøgt Patriots, mens Abraham har været på den store rundtur til flere hold som netop Patriots og blandt andre også 49ers og Seahawks. Faktum er dog, at ingen af de to er signet – formentligt fordi deres krav ikke matcher et marked, hvor Seahawks kunne signe to unge, stærke defensive ends i Cliff Avril og Michael Bennett for henholdsvis 7,5 og 5 millioner dollars årligt. Abraham eller Freeney vil kunne starte modsat lovende Chandler Jones, der begyndte stærkt i 2012, men som blev ramt af en skade, og som i oktober lavede sin sidste sack i sæsonen. 35-årige Abraham og 32-årige Freeney vil ikke bare være stabile forcer på kanten for et hold, der har brug for et bedre pass rush, men vil også kunne være med til at udvikle Jones.

DE Osi Umenyiora til Miami Dolphins
Ifølge The Miami Herald har Dolphins brugt en stor mængde tid på at studere Umenyiora og har kontaktet hans agent med henblik på en mulig kontrakt. Umenyiora presser på fra højre siden, og det passer fint til Dolphins’ forsvar, hvor Cameron Wake starter i venstre side. Hvis Dolphins kan nøjes med at give den langlemmede forsvarsspiller fire millioner dollars årligt, vil det være en god aftale for holdet. Der har været overraskende stille omkring eks-Giants-spilleren, og derfor skal han formentligt slå til, når chancen byder sig, ellers risikerer han at vente til efter draften med at finde en arbejdsgiver. Og dét til en langt lavere løn, end han kan få nu.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *