Football For Folket!

Blog: NFLs bedste spillere (defensiven)

Nu gælder det defensiven og special teams – og de spillere på de enheder, der har gjort sig bedst bemærket i de første fire runder af NFL-sæsonen. 12 hold er i alt repræsenteret.

Tirsdag offentliggjorde jeg mig bud på et angreb. Bemærk, at der kun er én spiller pr. position.

Holdet er skabt på baggrund af talrige, tilgængelige kilder, artikler, kommentarer og statistik-sider som Stats Inc., ESPN Stats & Information og Pro Football Focus. Og med så få kampe til rådighed at bedømme ud fra har der selvsagt været mange kandidater til hver position. Og i nogle tilfælde har der reelt ikke været noget, der har adskilt to kandidater. Og af den grund kan man sagtens argumentere for, at en anden spiller burde have været valget.

Men sådan blev det – her er mit bud på de bedste forsvarsspillere i NFL efter de første fire runder:

DE (4-3) Cameron Wake, Miami Dolphins
Efter tre kampe med nul sacks brød Wake totalt ud i søndags, hvor han ydmygede Cardinals’ højre tackle Bobbie Massie og lavede 4,5 sacks. Wake er nu oppe på hele 34 quarterback pressures fra sin nye position som defensive end i Miamis 4-3-forsvar, hvor han til opgaven har taget ti pund på og har vist, at han også er en faktor mod løb. Head coach Joe Philbin har samtidig rost Wake for dennes evne til at “holde skansen på kanten” for NFLs bedste løbeforsvar, som kun tillader 2,4 yards pr. carry.

DE (3-4) J.J. Watt, Houston Texans
Klar til lidt vilde stats? Watt er på vej mod 30 sacks, 80 tacklinger, 16 fumbles recoveries og 20 forsvarede kast, hvis han holder sit vilde tempo. Fuldstændigt vanvttige tal, der ikke tager højde for, at han samtidig holder skansen på ydersiden af Texans-linjen og lægger et massivt tryk på quarterbacken selv på de spil, hvor han ikke nedlægger denne. Han er p.t. nærmest umulig at stoppe, og Watt er mit bud på “NFL’s Defensive Player of the First Quarter”.

DT (4-3) Geno Atkins, Cincinnati Bengals
I søndagens sejr over Jacksonville Jaguars var Atkins så dominerende, at hans direkte modstander, Eben Britton, blev bænket efter bare 33 snaps. Atkins har lavet fem sacks – flest af nogen defensive tackle i NFL – og er på vej mod endnu en Pro Bowl-sæson, efter at han i januar – uden store medieopmærksomhed rettet mod sig – spillede i showkampen på Hawaii.

NT (3-4) Aubrayo Franklin, San Diego Chargers
I nutidens NFL er der stadig færre hold, der konstant bruger 3-4-forsvar, og den store nose tackle i midten af en tremands-linjen får derfor ikke helt samme opmærksomhed som tidligere. Derfor er der få kandidater. I Chargers’ 3-4-system under ledelse af John Pagano har Franklin fået en flot start på sæsonen. Kilder fortæller til Pro Football Weekly, at Chargers er begejstrede for, hvad den 32-årige veteran har bibragt holdet, som han kom til i offseason. Han trækker linemen til sig og gør sine holdkammerater bedre. Og Franklin, der er kendt for en helt usædvanlig grad af nærstudier af modstanderen, har faktisk været så solid for ét af NFLs bedste løbeforsvar, at han har holdt den forventede starter på nose tackle, Antonio Garay, ude i de seneste tre kampe, hvor Garay har været inaktiv.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar