Football For Folket!

Blog: NFL Pregame Party – 9. runde

Adskillige NFL-hold har i år haft brug for quarterback-reserven, men reserven er ofte ikke klar til kamp, når det gælder. Læs her hvorfor. Læs også om den erfarne head coach, der kan få sparket, om topholdets langt fra skræmmende program, om ugens bedste dueller – og meget, meget andet.

UGENS TOPHISTORIE:

Gør dig klar, reserve! Du skal på banen…

Da Rex Grossman plantede venstrefoden i jorden på kunststofgræsset, hoppede ind i endzonen med bolden og scorede touchdown, begyndte nedturen paradoksalt nok for Terry Shea og Chicago Bears.

Faktisk var Grossmans touchdown begyndelsen på enden for Sheas tid som offensiv koordinator i ”The Windy City”.

Ganske vist kunne den 58-årige træner juble over, at hans egen quarterback med to minutter igen af opgøret mod Minnesota Vikings i september 2004 havde scoret på et seks–yard-løb. Men glæden var kort. Da Grossman landede i endzonen, jublede han nemlig ikke selv. Han blev liggende.

For han vidste, at hans sæson med ét var slut. Det kunne han mærke i knæet.

I afsættet mod endzonen rev Grossman nemlig korsbåndet i det venstre knæ over, da hans fod hang fast i græsset, mens resten af kroppen bevægede sig fremad. Og den alvorlige skade skulle senere vise sig at blive så knusende for Bears og Terry Shea, at det fik drastiske følger for Shea.
– Det kostede mig formentligt dengang jobbet, for vores sæson faldt derefter virkelig sammen, fortæller Terry Shea til Draftday.dk i telefonen fra sit hjem i Kansas City.

Sæsonen kollapsede

Bears måtte siden starte tre forskellige quarterbacks, der alle havde det svært som erstatning for Rex Grossman. Resultatet var kun fire sejre i de sidste 13 opgør i en dybt skuffende 2004-sæson og en fyreseddel til Terry Shea. For det var hans ansvar, at Bears’ reserve-quarterbacks ikke leverede varen.
– Du har (som træner, red) altid ansvaret uanset hvilket niveau, du er på. Og det ansvar er mere end på nogen anden position knyttet til quarterback-positionen, siger den nu 68-årige, pensionerede NFL-træner.

Chicago Bears måtte i 2004 som mange andre NFL-hold før og siden sande, at tabet af en startende quarterback som hovedregel er bad news. Virkeligheden er nemlig, at reserven sjældent har evnerne eller skarpheden til at kunne tage over og føre holdet frem til succes.

For hver Kurt Warner eller Tom Brady, der som reserver tog over for en skadet starter og bragte deres hold frem til Super Bowl-sejre, er der ti gange så mange udgaver af Kurt Kittner eller Tommy Maddox. Reserver, som slet ikke er klar til rampelyset, når de bliver sendt i arenaen, og som derfor flopper totalt.

I 2013 har der været hårdt brug for reserverne.

Ind med reserven – og tab
Hele ni forskellige NFL-hold har i én eller flere kampe måtte ty til reserven, efter at holdet mistede dets startende quarterback til en skade. Blandt dem St. Louis Rams og Chicago Bears, der i forrige weekend så Sam Bradford og Jay Cutler gå ned med skader, der koster dem henholdsvis hele og dele af sæsonen.

Og selvom der er hold, der faktisk er bedre stillet med reserven bag center (Læs: Hoyer, Brian), er virkeligheden for de fleste af de ni hold, at faldet fra starter til reserve er enormt.
– Det er svært nok at vinde med din startende quarterback. Og denne sæson har virkelig bekræftet en realitet i NFL: Der er ikke nok, gode quarterbacks derude, siger Judy Battista fra NFL.com til Draftday.dk.

I 2012 vandt de 14 reserver, der tog over for en skadet, startende quarterback, kun ni af de efterfølgende 33 kampe i sæsonen, viser Draftday.dk’s gennemgang. Det svarer til sejre i kun 27 procent af kampene. I 2013 er sejrsstatistikken lidt bedre – 35 procent (6 sejre i 17 kampe) – men det ændrer ikke ved den underliggende erkendelse i NFL-verdenen: Reserven er lig med dårlige tider forude. Og mesterskabet? Glem det.
– Du kan være succesrig, men du bliver ikke et slutspilshold, har den tidligere Colts-cheftræner, Tony Dungy, sagt til The New York Times.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar