Blog: NFL Pregame Party – 8. runde

UGENS KORTERE HISTORIER:

1. Dolphins’ sæsonstart: Fra optur til nedtur
Miami Dolphins
er næstsidst i AFC East med tre sejre og tre nederlag, men selvom tabellen vil det anderledes, er holdet måske divisionens allersvageste.

Det mener én af de journalister, der dækker Dolphins.
– Der er stadig ti kampe tilbage af sæsonen, så meget kan ske, men lige nu kan man argumentere for, at Dolphins er det dårligste hold i AFC East, efter at det for bare få uger siden så ud til, at de var tæt på at være det bedste, siger Brian Biggane fra The Palm Beach Post til Draftday.dk.

Sidst i september var Miami et mandskab, der havde vundet de første tre kampe – mod Cleveland, Atlanta og stærke Indianapolis. Men efter opturen er nedturen kommet. Brian Biggane peger på, at holdet allerede i den flotte sæsonstart havde svagheder, der nu er trådt mere i fokus.
– Dolphins begyndte sæsonen med nogle seriøse problemer – nemlig en svag angrebslinje og et svagt løbeangreb – og det har været sværere at overkomme i takt med, at holdene er begyndt at udnytte dem, siger han.

I de seneste tre kampe har Dolphins tabt til New Orleans, Baltimore og senest Buffalo, der i søndags vandt på et field goal med 33 sekunder igen. På søndag skal Miami en tur til New England, og derefter venter Cincinnati, Tampa Bay og San Diego. Fire kampe der samlet kan resultere i tre nederlag, hvis man alene ser på den nuværende favoritværdighed i de kampe.

Inden sæsonen var optimismen ellers stor, da Dolphins spenderede flere end 100 millioner dollars på dyre free agents som wide receiverne Mike Wallace og Brandon Gibson, tight end Dustin Keller (der er skadet), offensive tackle Tyson Clabo, linebackerne Dannell Ellerbe og Philip Wheeler og cornerback Brent Grimes. Men bortset fra sidstnævnte har ingen af de nye drenge for alvor slået igennem (endnu), og det vil utvivlsomt falde tilbage på general manager Jeff Ireland.

Ireland har gennem de seneste år været én af NFLs mest udskældte general managers, og fans har ligefrem afholdt små demonstrationer, hvor de krævede hans afsked. Ireland har dog ikke fået sparket – tværtimod – han underskrev inden sæsonen en kontraktforlængelse, der holder ham i Florida til og med 2014-sæsonen.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *