Blog: NFL Pregame Party – 17. runde

HOTTE TRÆNERE TIL VARME SÆDER (FORTSAT)… 

DC Ray Horton, Cleveland Browns
Han er én af de “usual suspects”, der altid bliver nævnt som en kandidat, men Horton er et også et godt bud. Han er en innovativ defensiv koordinator, som blandt andre hans tidligere hold, Arizona Cardinals, og Buffalo Bills har været stærkt interesseret i.

HC Bill O’Brien, Penn State
O’Brien er formentlig den college-træner, der har den største chance for at forlade college-rækkerne. Han var tidligere offensiv koordinator i New England og har nu bragt skandaleombruste Penn State tilbage på fode. Ifølge Mike Freeman fra ”The Bleacher Report” vil alle hold, der efter sæsonen jagter en ny træner, tale med O’Brien. Han er et meget attraktivt navn.

HC Lovie Smith, arbejdsløs
Måske den mest attraktive kandidat på markedet. Lovie Smith var i ni sæsoner en populær, succesrig head coach hos Chicago Bears, men selvom bjørnene vandt samlet 29 kampe i hans sidste tre sæsoner hos holdet – herunder 10 i 2012 – blev han alligevel fyret. Han har været i én Super Bowl, to NFC-finaler og vundet tre divisionstitler med Chicago. Det er et ret godt CV.

STC Dave Toub, Kansas City Chiefs
I januar var Toub en kandidat til stillingen som cheftræner hos Chicago Bears, der gik til Marc Trestman, Toub regnes for at være NFLs bedste special teams-koordinator, og det skader ham ikke at være koordinator for den “tredje enhed”. Det samme har Ravens’ John Harbaugh og Patriots’ Bill Belichick været.

OC Ken Whisenhunt, San Diego Chargers
Han har haft en god førstesæson i San Diego, hvor Chargers trods mange skader har haft ét af NFLs bedste angreb, og han kan være væk igen til januar. Whisenhunt var fra 2007 til 2012 head coach i Arizona, er kun 51 år og har dermed mange gode år foran sig. I 2013, efter at han var blevet fyret i Arizona, var han til jobsamtale i Buffalo.

OC Jay Gruden, Cinncinati Bengals
Jay Gruden har siden 2011 været offensiv koordinator hos Cincinnati og har generelt gjort det godt, selvom Bengals-offensiven til tider har underpræsteret markant. Han har cheftræner-erfaring fra AFL, men der er dem, der mener, at han er overvurderet, og at han har fået for meget kredit, fordi han har det efternavn.

DC Jack Del Rio, Denver Broncos
Broncos’ forsvar har haft problemer i 2013, men Del Rio nævnes alligevel igen og igen som en head coach-kandidat. I ni sæsoner var han chefen i Jacksonville, som han to gange førte i slutspillet, og i år var han midlertidig erstatning for Broncos’ cheftræner John Fox, da Fox var ude oven på en hjerteoperation. I den periode vandt Broncos tre af fire kampe inklusiv to mod rivalerne fra Chiefs. Det har ført ros til Del Rio med sig.

DC Todd Bowles, Arizona Cardinals
Bowles har i årevis været en head coach-kandidat hos forskellige hold, og han har været koordinator for tre forskellige hold (Dolphins, Eagles, Cardinals), ligesom han i 2011 førte Dolphins frem til tre sejre som midlertidig head coach hos holdet. En velanset, respekteret træner blandt spillere, siges det.

OC Adam Gase, Denver Broncos
Kun 35-årige Gase er ung, men han er bestemt ikke uprøvet. Som én af NFLs “up-and-coming”-assistenter har han styret Denver Broncos’ angreb, hvor han har aftvunget respekt og anerkendelse fra selveste Peyton Manning. Han var med til at bygge angrebet, så det passede til Tim Tebow, for siden at være med til at genopbygge det til Mannings ønsker.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *