Blog: NFL Pregame Party – 10. runde

Incognito og ”Gentleman-Finn”
Det er simpelthen så langt ude, at så overraskende mange mener, at Martin burde have stået ansigt til ansigt med ét af NFLs – objektivt set – største problembørn, Richie Incognito, og bedt ham stoppe chikanen, hvis den er forekommet.

Hvor meget ville det have hjulpet?

Hvis Incognito mener, at Martin er svag og kan og – måske – ligefrem skal skræmmes til at blive mentalt stærkere, var han næppe vendt rundt på en tallerken som en anden Gentleman-Finn fra ”Casper og Mandrilaftalen” og sagt: ”Nåååå, du føler dig mobbet!?!? Og du vil have mig til at stoppe det?!?!? Ahhhh, der tvister du den!! Sådan havde jeg ikke lige tænkt den!! Den kommer lidt bag på mig! Point taken, point taken! Jeg stopper chikanen øjeblikkeligt!!!”.

Det er totalt urealistisk at tro det.

For hvor mange mobbe-ofre har ikke – uden succes – prøvet det gennem tiderne? Svaret er rigtigt mange. Og resultatet er ofte, at sådan et svar gør det endnu sjovere at mobbe offeret for den som mobber, fordi sidstnævnte i forvejen ikke er i stand til at trække en streg i sandet og forstå hvor ondt, det gør på den, det går ud over.

I øvrigt ved vi ikke med sikkerhed, om Martin ikke – på sin måde – har forsøgt at sige fra. Og det gør kun kritikken af ham endnu mere himmelråbende.

Farmand Philbin

Martin kunne – ifølge flere skribenter – allerede for længe siden være gået til head coach Joe Philbin og bedt ham stoppe den påståede mobning. Men det ville blot have været et endnu større tegn på svaghed i gruppen, hvis du går til læreren eller lederen og fortæller, at en anden mobber dig, uden du er i stand til selv at stoppe det.

Forestil dig at være kæmpestore Jonathan Martin, som er andenårsspiller (ikke rookie, vel at mærke), som spiller på en position, hvor du skal være ond, brutal og umulig at skræmme – og som så skal banke på din træners kontor og bede om fem minutters taletid, fordi du vil have træneren til at stoppe dine holdkammeraters mobning. Derefter skal farmand Philbin gå til Incognito og sige: ”Vil du ikke godt holde op med det…?!?”.

Held og lykke med det i en NFL-verden, hvor mange netop mener, at præcist det vil være et tegn på svaghed. Og held og lykke med det hos et Dolphins-hold, hvor Richie Incognito tilsyneladende er en meget, meget populær spiller blandt holdkammeraterne.

Jeg fatter samtidig ikke, at mange ikke accepterer præmissen om, at Jonathan Martin rent faktisk kan være en blød, mentalt svagere fyr, selvom han er en ”enorm, brutal bodyguard” for quarterback Ryan Tannehill. Det er en primitiv, neandertaler-tankegang at tænke sådan. Hvornår har der nogensinde været lighed mellem størrelsen på et menneske og det menneskes mentale tilstand?

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *