Blog: NFL Pregame Party – 10. runde

SMÅT, MEN GODT:
NFL-kampene snitter i øjeblikket 46,7 point, og dermed er sæsonen 2013 på vej til at blive den mest scoringsrige nogensinde. Den nuværende rekord er fra 1946 med 46,5 point pr. kamp. NFL-holdene har samlet set kombineret for 6221 point … Vi er halvvejs i sæsonen, men selvom dit yndlingshold ikke har klaret sig helt så godt, som håbet, behøver det ikke at betyde, at sæsonen reelt er slut for holdet. Siden 1987 har mindst ét hold (18 i alt) med lige så mange sejre som nederlageller færre sejre end nederlag – efter otte kampe nået i slutspillet. 11 af de 18 hold nåede i Super Bowl, og syv af de 18 vandt ligefrem Super Bowl … Chicago Bears’ wide receiver Brandon Marshall og Alshon Jeffery er på vej til at blive de første to Bears-receivere, der i samme sæson griber for flere end 1200 yards … Sæsonen 2013 holder tendensen med mange, tætte kampe. Indtil nu har ét af holdene i 92 af de 133 kampe ført med kun syv point eller mindre i 4. quarter. Det er flest i NFL-historien efter ni kampe … Tre hold, Kansas City Chiefs (9-0), Detroit Lions (5-3) og Philadelphia Eagles (4-5), har allerede vundet flere eller lige så mange kampe som i sidste sæson …Vild statistik: Kansas City Chiefs er ubesejret med ni sejre i ni kampe, men fører NFL i punts med 55 styk … Pittsburgh Steelers overvejer ifølge The National Football Post at hyre en pass rush-træner, der skal hjælpe holdets forsvarsspillere til at lægge et større pres på modstanderens quarterback. Steelers’ pass rush har i denne sæson ikke været stabilt og effektivt – det så man senest i søndags mod New England Patriots, der scorede 55 point – og derfor vil Steelers måske hyre ekstern hjælp … Denver Broncos’ mandskab og spillere er fortsat på vej mod flere NFL-rekorder. Quarterback Peyton Manning har allerede kastet 29 touchdowns, og holder han tempoet, slår han Tom Bradys NFL-rekord fra 2007 (50 passing touchdowns) med otte touchdowns flere. Broncos er samtidig på vej mod hele 686 point, hvor NFL-rekorden også er fra Patriots i 2007. Dengang scorede New England i alt 589 point. Broncos angriber også NFL-rekorderne for flest total touchdowns, offensive yards og første downs i en sæson … 49ers’ Frank Gore, som jeg først i sæsonen dømte i sin karrieres efterår, er på vej mod 1236 rushing yards for sæsonen. Det vil være flest rushing yards siden 2006 for 30-årige Gore … New Orleans Saints’ lovende rookie-receiver, Kenny Stills, snitter hele 22,6 yards pr. reception, hvilket er bedst i NFL. Han har grebet 16 bolde for 362 yards og tre touchdowns … New York Giants’ tight end Brandon Myers, som holdet inden sæsonen hentede i Oakland, er stadig ved at vænne sig til angrebet og har ifølge tight ends coach Mike Pope haft problemer med at finde en fælles timing med quarterback Eli Manning. Myers har i 2013 grebet 23 bolde for 265 yards og et touchdown. Myers har ikke grebet flere end tre bolde siden 2. spillerunde … Arizona Cardinals’ quarterback Carson Palmer har haft store problemer på dybe kast i 2013. Palmer har ifølge Pro Football Focus kun ramt plet på 20 procent (syv af 35) af kast, der har været kastet mindst 20 yards gennem luften … New York Jets’ kicker Nick Folk har i denne sæson ramt plet på 23 af 23 field goal-forsøg … New York Jets har vundet fem af de første ni kampe, men har tilladt 62 point mere, end holdet har scoret. Det er den værste forskel i antal scorede og tilladte point i NFL-historien for et hold med en “winning record” efter ni kampe. Det fortæller FootballPerspecitive.com … Med sine 150 rushing yards i søndags mod St. Louis Rams nettede Tennessee Titans’ running back Chris Johnson for første gang siden 15. spillerunde sidste år en kamp med 100 rushing yards … Bag en svag angrebslinje har Jacksonville Jaguars’ engang så stærke running back, Maurice Jones-Drew, store problemer. Jones-Drew har i denne sæson kun snittet 3,2 yards pr. carry på 122 løb for 391 yards … Carolina Panthers’ quarterback Cam Newton er den eneste spiller i NFL-historien, der både har kastet 50 touchdowns og løbet for 25 touchdowns i sine første 40 kampe i karrieren … Der gik 59 dage mellem, at Denver Broncos’ Peyton Manning og Philadelphia Eagles’ Nick Foles begge tangerede NFL-rekorden for flest passing touchdowns i en kamp med syv touchdown. Før Mannings rekordtangering var der gået 16.048 dage, siden en quarterback havde kastet så mange touchdowns i én enkelt kamp. Nemlig Joe Kapp i 1969 … San Diego Chargers har i 2013 kun scoret touchdown på to af 11 snaps fra modstanderens ét-yard-linje. Det giver en succesrate på bare 18 procent. NFL-gennemsnittet for de 32 hold er 49 procent, fortæller ESPN Stats & Information … Kun to hold har i denne sæson tilladt flere end 300 passing yards pr. kamp. Nemlig NFC East-rivalerne fra Dallas Cowboys (305) og Philadelphia Eagles (308) … 25 puntere i NFL har netop nu et “net average” på over 40 yards. Det er opsigtsvækkende mange i én sæson og vil være en ny NFL-rekord. Til sammenligning havde kun én punter for ti år siden i 2003 et “net average” over 40 yards … New York Jets er det kun andet NFL-hold i historien, der har skiftevis vundet og tabt gennem de første ni kampe. Det første hold var New England Patriots anno 2005.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *