Football For Folket!

Blog: Fortsat ubesejret – tre hold tilbage

Fire af de syv ubesejrede hold tabte i sidste runde, og dermed er der kun tre hold med lutter sejre tilbage.

Mindst to hold, Arizona Cardinals og Cincinnati Bengals, er også ubesejret efter denne runde, da de sidder over, mens Philadelphia Eagles som det sidste hold uden nederlag skal i kamp.

Philadelphia Eagles
Eagles er det eneste hold i NFL’s historie, der er starte en sæson 3-0 efter at have været bagud med mindst 10 point i hver af de tre kampe. Chip Kellys mandskab har vundet 10 af de sidste 11 kampe, og søndag kommer de på en hård opgave ude mod San Francisco 49ers.

49ers er det hold, der har scoret flest point i første halvleg af alle hold (59), mens Eagles er det hold, der har tilladt næst flest i de to første quarters (51). Hvis 49ers kan holde dampen oppe, så kommer Eagles til at skulle slås meget for den fjerde sejr.

De kan dog hænge deres hat på, at 49ers er kollapset totalt efter pausen specielt i de to sidste kampe mod Chicago Bears og Arizona Cardinals. I alt har 49ers kun scoret sølle tre point i anden halvleg i denne sæson, mens Eagles har scoret liga bedste 74 point efter pausen – flere point end 20 hold har scoret i hele denne sæson.

Læs også: Krystalkuglen 2014: 4. spillerunde

Så meget tyder på, at det hold der er bedst til at holde et godt niveau over hele kampen har den bedste chance for at vinde.

En sidenote er, at Eagles’ quarterback Nick Foles har en passer rating på 129.2 i de sidste otte udekampe, hvor han har kastet 22 touchdowns og kun to interceptions. Imponerende og jeg tror, at Eagles lige nu er for stærke for 49ers.

Krystalkuglens bud: Eagles vinder

Skriv et svar