Blog: Farvel til farverige Rex

Rex Ryan er fyret hos Jets, og dermed er det farvel til én af de mest farverige NFL-trænere. Ryan vil blive savnet, men Jets kunne ikke gøre andet, når han havde så lidt offensiv succes.


Så gik den ikke længere for Rex Ryan.

Desværre.

For det er efter min mening et tab for NFL, at Ryan – i hvert fald for en stund – ikke er cheftræner i verdens bedste football-liga, efter at han mandag blev fyret hos New York Jets.

Den i forhold til karismaen og selvtilliden meget mægtige mand, der i sine seks sæsoner i New York tabte 60 kilo, var på mange måder en cheftræner som få andre. Udover at være et defensivt geni, som Tom Brady formentligt er glad for ikke igen at skulle møde i AFC East, var Ryan også en underholdende, farverig fyr, der gjorde NFL lidt sjovere at følge. Som årene gik, kiloene røg af og Jets blev mindre væsentlige, gik lidt af charmen også af Rex, men selv i en mere rund og homogen udgave, vidste man aldrig, hvad man fik fra ham.

Sådan var det med manden, der sagde, at han ikke var kommet til Jets for at kysse Bill Belichicks Super Bowl-ringe. Der lagde op til et slagsmål med Miami Dolphins’ Channing Crowder. Der mødte op på en pressekonference forklædt som sin bror, Rob Ryan, iført en pude under blusen og paryk. Der løb med tyrene i Pamplona. Der senest ikke var bange for at støtte en Jets-spiller (Sheldon Richardson), der var blevet snydt for en plads i Pro Bowl, ved at sige, at den spiller, der havde fået pladsen (Aaron Donald), var så meget dårligere, at han end “ikke kunne holde skridtbeskytterne på plads”.

Tatovering med Sanchez
For Ryan havde stærke one-liners i en verden af ligegyldig “coach speak”, han græd foran holdet, når det hele blev for følelsesladet, og han flashede under en ferie på Bahamas en tatovering med den nu fyrede Jets-quarterbacks Mark Sanchez’ trøjenummer seks. Hvad er sandsynligheden for, at vi nogensinde ser John Fox med en Peyton Manning-tattoo?

Med Rex Ryan var det aldrig kedeligt, og han præsterede udenfor banen, hvorfor de mediefolk, der dækker Jets, ganske opsigtsvækkende i sidste uge gav ham “good guy”-prisen, som år efter år gives til den Jets-personlighed, som giver pressen den bedste behandling. Typisk er det en spiller, der får hæderen, og det er normalt aldrig en træner. Men hos Jets var det Rex Ryan, der fik den.

Og det fortæller altså meget godt, hvilken trænerpersonlighed han var.

Probemet for Ryan var bare, at hans Jets – gennem årene – landede i den tunge halvdel af NFL, og i de sidste fire år i “The Big Apple” kom Ryans drenge end ikke i slutspillet. Efter at han højst overraskende førte holdet  frem til AFC-finalen i begge sine første to sæsoner i NFL og var en skarp rival til Patriots i AFC East, kunne “Green Gang” i årene efter slet ikke leve op til dem tidlige succes og de store ord, som Ryan brugte om sit hold.

Som før 2011-sæsonen, hvor han “garanterede”, at holdet ville vinde Super Bowl (de vandt otte kampe og kom end ikke i slutspillet). Eller som i august 2012, hvor han sagde, at det var “stensikkert”, at hans forsvar ville være blandt NFLs fem bedste, og at han troede så meget på sit system, at han kunne starte to trænere i førstekæden og stadig få samme resultater.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *