Blog: Den perfekte NFL-udsendelse?

3rd quarter

1. Kampen er igang igen, men 2. halvleg er endnu så ung, at vi kan tillade os at kigge på de andre kampe, der spilles samtidig med NYG-DEN. Hvad er status i dem? Er der nogle overraskelser på vej?

2. Reklamer

3. Valgte du at fylde første pause i 2nd quarter ud med en powerranking? Ellers kører vi den her – også fordi vi gerne vil holde på seerne, og det er de færreste, der kan få sig selv til at zappe væk, lige når ham på tv skal til at sige, hvem der i hans øjne er det bedste hold i NFL. (Det er i øvrigt San Francisco 49’ers.)

4. Reklamer

5. Hey, vi har jo også en Sunday Night Football-kamp på kanalen senere i nat. Den skal vi da lige lave lidt reklame for – både som en service over for seerne, men også i håbet om, at vi dermed kan holde på dem hele natten. Det kan jo være, at de får lyst til også lige at tage den næste kamp med.

4th quarter

1. Hver uge modtager de danske NFL-rettighedshavere nogle små korte indslag produceret af NFL Films. Det kan være små portrætter eller klip, hvor trænere eller spillere har mikrofon på. Hvis et af de indslag, vi har modtaget i denne uge, har relevans for kampen, viser vi det her. Det kunne jo være sjovt med en lille snas med Eli og Peyton.

2. Reklamer

3. Vi er inde i de altafgørende minutter og skal ikke til at tale om alt muligt andet, hvis kampen stadig er tæt. Så skal der være fuld fokus det. Eller hvad siger du? Vil seerne på det her tidspunkt hellere have fest og farver i form af cheerleaders eller store hits for at holde sig vågne? Du er redaktør. It’s your call!

4. Reklamer

5. Two-minute-warming. Vi begynder lige så stille at konkludere på kampen – eller at bage op til de sidste spændende 120 sekunder, hvis kampen endnu ikke er afgjort.

Nu er det din tur!
Og så er det slut. Klokken 01:45 natten til mandag er det fyraften. Måske endte udsendelsen med at se helt anderledes ud end planlagt på grund kampens udvikling. Måske skete der så meget, at vi aldrig fik kørt de planlagte indslag. Eller også gav kampen os intet at arbejde med. Så var det fint, at vi havde lidt i baghånden.

Det er overvejende sandsynligt, at den rigtige udsendelse på TV3+ ser helt anderledes ud end denne blogs. Ingen redaktør og ingen redaktion tænker ens – heldigvis. Og som sagt overlader jeg nu pennen til dig. Nu er det din tur til i kommentarfeltet at komme med dit helt eget bud på den perfekte NFL-udsendelse.

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *