Football For Folket!

Blog: Cowboys kan også vinde i slutspillet

Dallas Cowboys har overrasket alt og alle i denne sæson og kan blive en svær modstander i slutspillet. Læs her hvorfor i Caspar Troest Jørgensens blog om Jerry Jones’ mandskab.


Det er forsvaret og running back DeMarco Murray, der er hovedingredienserne i Dallas Cowboys’ flotte sæsonstart. Og hvis fire sejre i de første fem kampe bliver fulgt op i resten af sæsonen, så Cowboys for første gang siden 2009-sæson ender i slutspillet, er det formentlig også her, du finder de vigtigste grunde til, at det lykkes.

Men hvis det kommer så vidt, vil quarterback Tony Romo være årsagen til, at et talentmæssigt underlegent Cowboys-hold ikke bliver nemme at slå ud af slutspillet. Måske kan de ligefrem blive favoritdræbere og forvandle det, der i juli og august lignede en 2014-katastrofe til holdets bedste sæson siden de gyldne Super Bowl-dage i 90’erne med Hall of Fame-trioen Aikman, Smith og Irvin.

Sejre i den regulære sæson er rare. Og de er selvfølgelig også nødvendige, men kun til at komme frem til det handler: Slutspilskampe og muligheden for at vinde dem.

Chiefs, Vikings og Bengals nedsablet i slutspillet
Den nyere NFL-historie er fyldt med hold, som bag et stærkt løbeangreb og solidt forsvarsspil har spillet sig til en rimelig sikker slutspilsplads, men alligevel ikke har haft holdet til mere end det. I 2012 var det Minnesota Vikings som nået frem til en afklapsning takket være en rekordsæson af running back Adrian Peterson, i 2010 Kansas City Chiefs som med quarterback Matt Cassel blev ydmyget på hjemmebane og de tre seneste år har Cincinnati Bengals scoret 10, 13 og 10 point i deres første og eneste slutspilskampe, fordi quarterback Andy Dalton maksimalt er en middelmådig starter.

Det er vigtigt at kunne løbe bolden i NFL, men det er essentielt, at man har en quarterback, som kan afgøre kampene, når de bedste og mest jævnbyrdige hold mødes.

Tony Romo er en quarterback, der kan vinde kampe på egen hånd. Romo er godt nok berygtet for at tabe kampe ud af det blå, og det kan meget vel være, at det er det samme facit for Cowboys, når denne sæson er slut. Men han er også manden, der kan trylle sig ud af en umulig situation bag sin offensive linje og give sine playmakers som tight end Jason Witten, unge Terrance Williams og superstjerne-receiveren Dez Bryant chancen for at konvertere en tredje down eller score det afgørende touchdown i sidste sekund.

Alex Smith leverede varen
Mens Vikings, Chiefs og Bengals har været chanceløse, fordi de manglede en god nok quarterback, har der også været hold, der med det samme stærke løbeangreb og et endnu mere dominerende forsvar end Cowboys’ ditto, har domineret i den regulære sæson, men i januar kun kunne veksle de mange stærke kollektive præstationer til sejr, fordi deres quarterback leverede i de aførende momenter.

Hvad med 2011-versionen af San Fransisco 49ers? Jeg har aldrig set så stærkt et forsvar, som det, der slog Saints-quarterback Drew Brees’ mange offensive våben gule og blå i 60 minutter. Når først en 49ers-forsvarsspiller havde lagt skulderbeskytterne på boldholderen, så kom han ikke længere. Slut. Læg dig ned, Darren Sproles, Jimmy Graham og Marques Colston. Og det var altså ikke 2014-versionen af Oakland Raiders, men et rekordsættende Saints-angreb.

Alligevel krævede 49ers-sejren, at quarterback Alex Smith leverede i de sidste minutter ikke en, men to gange. Først da han selv løb bolden i endzone, og så da han med kirurgisk præcision fandt tight end Vernon Davis i endzone med ni sekunder igen.

Den samme type spil kan Tony Romo også lave, hvis Cowboys kan komme holde fast i sin placering blandt de første seks NFC-hold, når vi rammer januar.

Skriv et svar