Blog: 8 kommentarer til 15. runde

3. Whisenhunt skal ikke have hele skylden
Arizona Cardinals’ president Michael Bidwill gav i mandags holdets head coach Ken Whisenhunt en offentlig forsikring om, at “The Whiz” ikke bliver fyret i denne uge – og sandsynligvis heller ikke inden sæsonens afslutning, selvom Cardinals i søndags blev smadret og gjort til grin af Seattle, der vandt med ufattelige 58-0.

Men Whisenhunt kan meget vel ryge, så snart sæsonen slutter, for det er svært at se den 50-årige træner blive i jobbet i 2013 efter en 2012-sæson, hvor Arizona har haft et episk kollaps. Højst overraskende indledte Arizona Cardinals sæsonen med fire sejre, men har siden tabt ni i træk kulminerende med sammensmeltningen mod Seattle.

Whisenhunt fortjener en stor del af skylden for, at Arizona er faldet sammen – og dét efter en middelmådig 2011-sæson og en skuffende 2010-sæson. Men en anden herre går måske heller ikke ram forbi, når der skal uddeles fyresedler.

Det er offensive line coach og assisterende head coach, Russ Grimm, der er tæt forbundet til Whisenhunt, der i 2007 tog Grimm med til ørkenen, efter at de havde arbejdet sammen i Pittsburgh. Deres forhold kan koste Grimm jobbet, når en ny cheftræner skifter ud blandt assistenterne.

Men samtidig har Grimm bestemt heller ikke gjort det sværere for ledelsen at fyre ham efter en dybt skuffende 2012-sæson, hvor hans enhed – angrebslinjen – har været en katastrofe. Intet mindre. Cardinals har efter 13 kampe allerede tilladt 51 sacks – klart flest i NFL – og det skal ses i lyset af, at Cardinals både i 2011 og 2010 tillod næstflest sacks (54 og 51) i ligaen. I alle tre år har Grimm været den offensive linjes boss.

Grimms støtter forsvarer ham med, at Arizona ubetinget har NFLs svageste talentmasse langs angrebslinjen, og sandheden er da også, at de færreste trænere ville få ret meget godt ud af en enhed, hvor to upåagtede rookies, fjerderundevalget Bobbie Massie og syvenderundevalget Nate Potter, starter på de to vitale tackle-positioner, og hvor den indvendige del af linjen også består af mindre kendte navne. Det har bestemt ikke været let at være Grimm.

Med til historien hører dog, at Grimm i mange år har været kendt som én NFLs absolut største angrebslinje-guruer. Det er den tidligere NFL-guards evner som træner, der nærmest årligt har gjort ham til én af kandidaterne til de forskellige ledige stillinger som head coach, der har været i ligaen. Han har været til samtale med eller været sat i forbindelse med jobs hos blandt andre Jets, Panthers, Redskins og Bills. Og netop en “guru” burde alt andet lige få mere ud af sine spillere, end det har været tilfældet i de seneste tre år, hvor Cardinals’ angrebslinje har hørt til blandt NFLs svageste.

Det skadesplagede topvalg i 2007-draften Levi Brown, som Cardinals valgte over Adrian Peterson, har skuffet under Grimms vinger, og Adam Snyder, som Cardinals inden sæsonen hentede via free agency, har floppet som højre guard. I det hele taget har Grimm ikke skabt nogle dygtige linemen i en liga, hvor hans kollegaer har slebet diamanter ud af små talenter som for eksempel Carl Nicks, Chris Myers og Jason Peters.

Men Grimm har ikke slebet nogen diamanter i Arizona, og det kan koste den engang så eftertragtede guru jobbet.

4. Mark Sanchez i slutspillet?
Mark Sanchez, Rex Ryan og skadesplagede New York Jets har været til grin og i krise i denne sæson, hvor resultaterne bestemt ikke har stemt overens med ambitionerne.

Jets (6-7), der mandag møder Tennessee Titans, er blevet ydmyget af Patriots og 49ers, men trods holdets skuffende sæson har “The Gang Green” ganske opsigtsvækkende stadig en mulighed for at nå i slutspillet. Jets er bestemt ikke favoritter til den sjette wild card-plads, som Pittsburgh Steelers sidder på, og i rækken bagefter Steelers (7-6) – og lige foran Jets – ligger også Cincinnati Bengals (7-6).

Men ser man nærmere på de tre holds resterende kampe, kan Rex Ryans mandskab med lidt held faktisk nå i slutspillet.

Jets mangler således at møde Tennessee (4-9), San Diego (5-8) og Buffalo (5-8) – tre hold, der tilsammen har vundet kun 14 af 39 opgør – og selvom Jets sagtens kan tabe alle tre opgør, er det også tre opgør, som Jets på sine gode dage kan vinde. I hvert fald hvis de pågældende tre hold på dagen har et lige så lavt bundniveau, som de har haft i andre kampe i denne sæson.

Det vil bringe Jets op på ni sejre, men holdet har stadig brug for hjælp fra andre hold. Ustabile Steelers skal søndag en tur til Dallas – absolut ikke nogen nem opgave – og dernæst venter et internt hjemmeopgør mod Cincinnati og Cleveland. Pittsburgh kan sagtens tabe to af de tre kampe, men vinder Steelers blot to opgør og når op på ni sejre, er festen slut for Jets – idet Steelers i september slog New York’erne (og det er en tiebreaker).

Bengals skal en tur til både Philadelphia (torsdag) og altså Pittsburgh, inden Baltimore venter i den sidste kamp. Hvis Bengals vinder alle tre kampe, kan Jets heller ikke nå i slutspillet, men slår Bengals for eksempel Eagles og Steelers og samtidig taber til Ravens – samtidig med at Steelers også taber til Cowboys eller Browns – er Jets i slutspillet.

For så har både Jets og Bengals ni sejre – én flere end Steelers. Og så vil tiebreakeren om flest sejre internt i konferencen tælle mellem Jets og Bengals, og i det tilfælde vil Jets være oppe på syv sejre, mens Bengals kun har seks konference-sejre.

Det kan lyde vildt og vanvittigt, men det er ikke totalt urealistisk at se Mark Sanchez bag center i en slutspilskamp i januar.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *