Blog: 8 kommentarer før div. playoffs

3. Davis og Co. vs Thomas, Thomas og Sanders

Mødet mellem Denver Broncos’ wide receivers og Indianapolis Colts’ defensive backs bliver på papiret meget, meget interessant.

I Vontae Davis har Colts en spiller, der ifølge nogle iagttagere har været NFLs bedste cornerback i 2014 (ja, bedre end Revis og Sherman). Davis, der er en fysiskbetonet corner, tillod ifølge Pro Football Focus ingen touchdowns i grundspillet og tillod en passer rating af bare

Ifølge Football Outsiders forlader Davis meget sjældent højresiden (angrebets venstreside), og kun én gang i grundspillet har han forsvaret et kast i den modsatte side. I den anden side starter Greg Toler, der har tilladt otte touchdowns i 2014, og de to skal dæmme op for et Broncos-receiverkorps bestående af først og fremmest Demariyus Thomas og Emmanuel Sanders, som begge greb for flere end 1400 yards i den regulære sæson, og som, når de er bedst, kan overtage styringen af kampen.

Broncos flytter meget rundt på receiver-gruppen, der også tæller den aldrende slot-receiver Wes Welker, og det betyder, at vi både får at se Davis over for muskelbundtet Thomas, men også over for superhurtige Sanders. En lækkerbidsken for NFL-fans. Da Colts mødte Broncos i 1. spillerunde, blev bolden fem gange sendt mod den receiver, som Davis havde ansvaret for, men kun én gang greb receiveren bolden (for fem yards). Så p.t. har han det mentale overtag.

En X-faktor er Broncos’ tight end Julius Thomas, som i sæsonpremieren mod Colts greb syv bolde for 104 yards og hele tre touchdowns.

Thomas var forrygende i de første fem kampe, hvor han scorede ni touchdowns og var på vej til at massakrere NFL-rekorden for flest touchdowns af en tight end. Men begyndende med mødet mod San Francisco i oktober (fire catches, 27 yards) er Thomas gået mere eller mindre i stå bortset fra seks catches for 63 yards og et par touchdowns i en storsejr over svage Oakland i november.

Han sad ude i tre kampe sidst i sæsonen med en ankelskade, og i ugerne 15 til 17 greb han kun tre bolde for 63 yards og ingen touchdowns. 26-årige Thomas siger selv, at han stadig kan mærke eftervirkningerne af ankelskaden, og det er et problem for Colts, der dog kan håbe på, at friweekenden i sidste uge har gavnet Thomas’ krop. Det mener han selv, at det har. Spørgsmålet er bare i hvilken grad?

Mod Colts på søndag møder Broncos nemlig et forsvar, der har vist sig sårbart over for tight ends. Seks tight ends har i denne sæson grebet for mindst 80 yards mod Colts, og i det første møde tilbage i september angreb Broncos igen og igen Colts’ safeties og linebackers, og resultatet var altså en flot præstation fra Thomas.

Men hvis han ikke er i nærheden af at være 100 procent på søndag, er meget vundet for gæsterne, der i Vontae Davis i forvejen har en cornerback, der lukke ned for den receiver, som må komme i hans retning.

4. Skræmmende defensiver mødes i Seattle

Det er NFLs to bedste forsvar netop nu, der lørdag står på CenturyLink Field i Seattle.

I de sidste seks kampe har Seattle kun tilladt vanvittige lave 39 total point eller sølle 6,5 point pr. kamp. Én gang til: Kun 6,5 point pr. kamp!

Men Panthers er ikke langt fra at kunne matche den statistik. I de sidste seks kampe, hvor forsvarslinjen er trådt i karakter og unge defensive backs har imponeret, har Panthers kun tilladt i alt 59 point. Det er 9,8 point pr. kamp. Det betyder, at de to hold tilsammen kun har tilladt uhørte 8,1 point i gennemsnit pr. kamp – henover de seneste seks opgør.

Og begge holds seneste kamp var også ganske imponerende. Seattle holdt St. Louis Rams til seks point og 245 total yards, mens Carolina ydmygede et ganske vist Ryan Lindley-ledet Arizona-angreb, som kun scorede 16 point (med hjælp fra favorable udgangspositioner) og nettede en slutspilsrekord lave 78 total yards.

Det er samtidig Seattle og Carolina, der har tilladt færrest og næstfærrest total yards af alle 32 hold, hvis man gennemgår holdenes sidste seks kampe i grundspillet. Her har Seahawks kun tilladt ufatteligt lave 202 total yards pr. kamp, mens Panthers har opgivet 278 total yards pr. kamp.

Sammenlagt har Panthers og Seahawks på de seneste 28 angrebsserier kun tilladt – i gennemsnit – 10 total yards, før modstanderens serie er sluttet. Et usædvanligt lavt tal.

Der er nok næppe lagt op til en pointfest. Seattle har tre år i træk slået Carolina i grundspillet uden at score flere end 16 point i én eneste af de kampe. Til sammenligning har holdet i de 27 andre kampe, de har vundet, kun to gange scoret 16 point eller færre.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *