Blog: 8 kommentarer før div. playoffs

2. Patriots-Ravens: Historien ikke meget værd…

Lørdagens slutspilskamp mellem Pittsburgh Steelers og Baltimore Ravens var end ikke slut, før der allerede var skrevet talrige tweets med samme konklusion: Baltimore Ravens, der vandt opgøret sikkert, bliver en rigtig farlig modstander for New England Patriots i divisional playoffs-runden, for Ravens har allerede slået Patriots to gange i slutspillet.

Og i dagene sejren efter har vi så set talrige eksperter og klummeskribenter fortælle samme historie: Ravens kan slå Patriots eller har ligefrem krammet på Patriots, som Pro Football Talk for eksempel formulerede det. Websitet pegede på, at Patriots’ head coach Bill Belichick har tabt to af tre hjemmeopgør i slutspillet mod Baltimore Ravens’ head coach John Harbaugh, mens han mod alle andre head coaches har vundet 11 af 12 hjemmekampe i slutspillet.

Der da heller ingen tvivl om, at Harbaughs tilstedeværelse på sidelinjen på lørdag vil gavne de undertippede gæster, fordi han har bevist, at han kan føre sit hold frem til en overraskende sejr mod de mægtige patrioter. To gange endda. Og det ene nederlag – i AFC-finalen i januar 2012 – kom endda efter, at Lee Evans tabte dét, der burde have været et afgørende touchdown – og efter at Billy Cundiff – helt vanvittigt – missede et let 32-yard field goal, der kunne have sendt kampen i overtid.

Men jeg har bare svært ved at se, at historien vil være en faktor så stor, at det vil ændre væsentligt ved udfaldet lørdag. Ja, nogle Patriots-spillere ville måske hellere have mødt Bengals eller Colts, som holdet har det mentale overtag imod, men efter min mening er Patriots et så markant bedre hold end Ravens, at jeg ikke forventer, at Baltimore bliver en større modstander. Jeg tror faktisk, at der er en større sandsynlighed for, at Patriots vinder kampen let, end at Baltimore igen chokerer New England i Foxborough.

For inden automatpiloten kører – og historien om “historien” bliver slynget ud – er det nødvendigt at huske, hvordan de to hold så ud, da Ravens fik sine to sejre. Og hvordan kampene forløb.

I 2010 blev Patriots gjort til grin, da holdet hjemme tabte med hele 33-14 til Baltimore i wild card-runden – Patriots’ værste hjemmebanenederlag i januar siden 1978. Et imponerende resultat, men også et resultat, der er svært at bruge aktivt fem år senere i januar 2015.

Patriots var nemlig uden Wes Welker, der var blevet skadet i 17. spillerunde, og den skade spolerede totalt et Patriots-kasteangreb, der slet ikke kunne finde fodfæste med Randy Moss som en skuffende, dyb trussel. Faktisk betød kampens og sæsonens udfald, at Patriots – ifølge The Boston Globe – efterfølgende skabte en ny strategi: Belichick og offensiv koordinator Bill O’Brien svor, at angrebet aldrig mere skulle komme i en situation, hvor der reelt kun var én receiver at kaste til (Moss), og derfor valgte holdet tre måneder senere i 2010-draften hele to tight ends i de første fire runder. Nemlig Rob Gronkowski og Aaron Hernandez.

I dag er en stor, stærk og komplet tight end (Gronkowski) en altafgørende del af New Englands offensiv og har været det i flere år, men det var det altså ikke i det første af to Ravens-nederlag, hvor Patriots stor-savnede en farlig slot receiver (Welker). Derfor er det meget, meget vanskeligt at bruge den kamp aktivt til noget.

Oven i købet havde kampens et fuldstændigt vanvittigt forløb, hvor Brady tre gange i 1. quarter mistede bolden på turnovers, og hvor Ravens bragte sig foran med 24-0, men “kun” scorede ti point i de resterende tre quarters, hvor Brady – uden stærke receivers – pressede på for at bringe holdet tilbage, men slet ikke kunne finde en rytme med kun Moss som stærkt mål.

Men det var mod et Ravens-forsvar, hvor Ray Lewis og Ed Reed var på toppen af karrieren. Det er lang tid siden. Det føles også lang tid siden, at Patriots startede Ty Warren, Tully Banta-Cain, Adalius Thomas og Junior Seau. Men det gjorde de i den kamp.

Og kampen i sig selv var så atypisk, at vi måske aldrig ser noget lignende igen. Ravens scorede 33 point og vandt i slutspillet, selvom quarterback Joe Flacco kun ramte plet på fire af 10 kast for 34 yards med en passer rating på katastrofale 10,0 point til følge! Men på grund af kampens turnovers og 234 rushing yards – inklusiv en 83-yarder af Ray Rice til at begynde opgøret – vandt Ravens alligevel komfortabelt.

Det sker ikke igen på den måde.

Ravens’ anden sejr ude i New England – med 28-13 i AFC-finalen i januar 2013 – var absolut også imponerende, men igen er det spørgsmålet, hvor meget man reelt kan bruge den til her to år senere. Flacco spillede virkelig godt – og det er bestemt en faktor i dag (for hans selvtillid) – men præstationen kom mod et Patriots-forsvar, der allerede tidligt i kampen mistede den nyerhvervede cornerback, Aqib Talib, til en lårskade, og i 1. quarter udgik defensive tackle Kyle Love med en knæskade. Samtidig spillede defensive end Chandler Jones (ankelskade) kun sølle to snaps, og derfor måtte Patriots starte en undrafted rookie, Justin Francis, på Jones’ defensive end-position.

Det var den sidste kamp, som Francis spillede i NFL i hans eneste sæson i ligaen.

Skaderne betød, at Ravens måtte justere kraftigt i forsvaret, og det lukrerede Ravens’ store wideout, Anquan Boldin, på. Boldin, der ikke havde grebet nogen bolde før pausen, hvor Tablib to gange havde dækket ham på kast i receiverens retning, greb fem bolde for 60 yards og to touchdowns i de sidste 30 minutter, hvor New England måtte rykke reserver ind i førstekæden.

Offensivt var Patriots samtidig uden Gronkowski, der ugen forinden havde brækket armen i opgøret mod Houston, men som dengang ligesom i dag var et centralt midtpunkt i Patriots-angrebet. Et hårdt, hårdt slag.

Men på lørdag er Gronkowski med. Og Talib er erstattet af en formstærk Darrelle Revis, ligesom resten af Patriots-forsvaret er det måske bedste, som Tom Brady har spillet med i karrieren. Faktisk har New England lige nu kun to starters på injured reserve-listen i form Stevan Ridley og Jerod Mayo – få hold i NFL har i denne sæson sendt lige så få starters på den skadesliste. Omvendt er Ravens plaget af flere skader – ikke mindst i den bagerste forsvarskæde, hvor holdet i nogle tilfælde starter reservernes reserver.

Derfor er New England mere friske end gæsterne, og langt mere friske end holdet var det i både 2010 og 2013, hvor Ravens vandt.

I det hele taget er det spørgsmålet, om nutidens patrioter overhovedet lader sig påvirke så meget af historien? For kun ni af de nuværende, projekterede 22 starters hos New England Pariots var med i kampen i januar 2013, hvor Baltimore senest slog Patriots.

Baltimore Ravens er et godt hold, der viste stor fysisk og mental styrke mod Pittsburgh Steelers. Det skal være årsagen til, at eksperterne mener, at de kan slå Patriots.

Ikke at holdet har vundet to gange i Massachusetts i opgør, der ligger to år og fem år – og rigtigt meget NFL-historie – tilbage i tiden.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *