Blog: 8 kommentarer før 9. runde

2. Favoritter risikerer nedtur i NFC

Denne uge byder på to vigtige kampe internt i NFC, og de kampe har en væsentlig betydning for en konference, der har haft en overraskende udvikling i de første otte runder.

Hjemme i Dallas tager Cowboys (6-2) imod Arizona (6-1) i et møde mellem to positive overraskelser og NFCs – på papiret – to bedste hold (Dallas er lige med Detroit Lions), mens Carolina Panthers (3-4-1), der i kraft af en uafgjort fører NFC South foran New Orleans Saints (3-4), natten til fredag tager imod netop Saints. Det opgør kan i sidste ende få stor betydning for, hvem der vinder divisionen.

Inden sæsonen vurderede mange eksperter og mange bookmakere i Las Vegas, at Seattle Seahawks (4-3), San Francisco 49ers (4-3), Green Bay Packers (5-3) eller førnævnte Saints ville repræsentere NFC i Super Bowl den 2. januar næste år. Men efter otte runder har de fire formodede giganter alle deres problemer at slås med. Og at de fire allerede tilsammen har tabt 13 kampe er en stor, stor overraskelse.

I NFC West er de forsvarende mestre fra Seahawks efter en ustabil indledning og 49ers, der har været lige så flakkende, begge efter Arizona Cardinals, som har sat sig solidt på duksepositionen i divisionen. Cardinals fører med to sejre ned til 49ers, som oven i købet har tabt det indbyrdes opgør til Arizona. Dermed er Cardinals reelt to en halv sejr foran San Francisco, som til gengæld er en millimeter foran Seahawks i kraft af én sejr mere i divisionen (mod Rams).

Green Bay Packers er én sejr efter Detroit Lions (6-2) i NFC North, men har samtidig tabt det indbyrdes opgør. De to hold mødes dog senere. Men tre nederlag – senest et stort ét af slagsen i mandags i New Orleans – er bekymrende for ”Packer Nation”.

Saints går altså ind i 9. spillerunde efter en flot sejr og er altså helt lige med Panthers, hvis det ikke havde været for en uafgjort på Panthers’ konto. Men tre sejre i syv kampe har været en skuffelse i New Orleans, som har været én af første halvdels største, negative overraskelser i NFL.

De fire Super Bowl-favoritter er bestemt ikke i alvorlige vanskeligheder endnu, men her, hvor NFL går ind i 2. halvdel af den regulære sæson, bliver presset på de fire mandskaber øget. Nu tæller hver en sejr i sætningens bedste forstand – for der er ikke mange kampe forude at gøre skaden god igen, som der for eksempel var efter 3. spillerunde. Det er nu, at de fire hold skal vise, at de virkelig var de lave odds værd, for ellers kan sæsonen slutte, inden kalenderbladet viser januar.

P.t. har syv hold i NFC mindst fire sejre på kontoen og er derfor med helt fremme i racet om én af de seks slutspilsbilletter. Men ingen af de syv hold bor i NFC South, der ifølge reglerne skal sende divisionsvinderen i slutspillet. Det betyder med andre ord, at to af de syv hold, hvis sæsonen sluttede i dag, ikke ville komme i slutspillet.

SLUTSPILSBILLEDET I NFC FØR 9. SPILLERUNDE
* I slutspillet

1. Arizona Cardinals – 6-1 *
2. Detroit Lions – 6-2 *
3. Dallas Cowboys 6-2 *
4  Carolina Panthers – 3-4-1 *
5. Philadelphia Eagles – 5-2 *
6. Green Bay Packers – 5-3 *
7. San Francisco 49ers – 4-3
8. Seattle Seahawks – 4-3
9. New Orleans Saints – 3-4

De ni førende hold i NFC går anden halvdel af sæsonen i møde med meget forskellige turneringsprogrammer ventende forude. Det viser Draftday.dk’s mini-studie af styrken af de ni turneringsprogrammer.

Her er ikke medtaget resultaterne af de kampe, som holdene allerede har spillet mod en tilbageværende modstander. Falcons’ sejr over Saints i 1. spillerunde tynger altså ikke styrken af Saints’ restprogram, hvor Atlanta igen venter på New Orleans, for der er kun medtaget de kommende modstanderes kampe mod alle andre hold i NFL. Hvis Falcons’ sejr kom med, ville Atlanta se stærkere ud, end holdet, som kun har vundet én kamp derudover, egentlig er.

STYRKEN AF DET RESTERENDE TURNERINGSPROGRAM
Hold / Sejre-nederlag-uafgjort / Sejrsprocent

1. Seattle Seahawks – 34-29 – 53,2 %
2. Philadelphia Eagles – 36-31-1 – 52,9 %
3. Dallas Cowboys – 30-28 – 51,7 %
4. Detroit Lions – 31-29 – 51,7 %
5. Arizona Cardinals – 34-31 – 51,5 %
6. Green Bay Packers – 30-29 – 50,8 %
7. San Francisco 49ers – 20-34 – 46,0 %
8. New Orleans Saints – 29-34-3 – 45,5 %
9. Carolina Panthers – 23-35 – 39,7 %

Der altså en difference på 14 procentpoint mellem nummer ét og nummer ni. Det er ikke voldsomt, men alligevel markant, mens der til gengæld er en stor mellemgruppe af hold, der ligger på cirka 50 procent i styrkeforhold.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *