Blog: 8 kommentarer før 9. runde

Jeg tror at hjemmebanefordelen giver New England Patriots det ekstra, som fører til sejren, selvom Denver p.t. har et meget stærkt angreb og et lige så stærkt forsvar. Pointen er dog bare, at netop i de her opgør mellem Bradys og Mannings hold betyder styrken på papiret mindre – det viser historien, for det er langt fra første gang, at Manning er gået ind til kampen med et forrygende hold omkring sig for så at tabe.

For eksempel havde Denver sidste år den største margin mellem point scoret og point tilladt i NFL, da holdet gik ind til november-opgøret i New England, fordi Broncos havde historiens bedste angreb og et respektabelt forsvar. Men Manning og Co. tabte altså alligevel kampen i New England.

Denver Broncos er – efter min mening – spiller for spiller er bedre hold, har mange playmakers, og var kampen blevet afviklet i Denver, ville Broncos være klare favoritter. Men Patriots’ hjemmebanefordel er enorm – og kan meget vel føre til en sejr på et touchdown eller mere.

En altafgørende faktor søndag bliver naturligvis turnovers.

Det er logik for NFL-burhøns, at interceptions og fumbles altid er markante faktorer, men lige netop i de her knivskarpe dueller har turnovers haft en enorm indflydelse på udfaldet.

En meget opsigtsvækkende statistik, som Draftday.dk har gravet frem, viser nemlig, at i 11 af 15 opgør mellem Brady og Manning har ét af holdene nettet flere takeaways – altså bolderobringer via interceptions og fumbles – end modstanderen.

I hele 10 af de 11 kampe vandt det hold, der havde flest takeaways. En meget stor andel (90.9 %), der viser alt om, hvor kostbare fejl er i dette opgør. Til sammenligning har for eksempel det hold, der har løbet for flest yards kun vundet ni af 15 kampe (60 procent). Sidste år løb Broncos for hele 280 yards, men tabte altså stadig. Og det hold, der har kastet for flest yards, har tabt flere kampe (otte), end det har vundet (7).

Som statitikken her viser, er takeaways sammenlignet med andre, nævneværdige statistikker klart den mest interessante, hvad angår de 15 dueller mellem Brady og Manning, hvor ét af holdene har ført statistikken.

FØRENDE I STATS, MANNING vs BRADY = SEJRE

 

 Statistik
 Sejre
 Nederlag
 Sejrsprocent
 Flest takeaways
 10
 1
 90,9 %
 Flest total yards
 10
 5
 66,7 %
 Bedste passer rating
 9
 6
 60,0 %
 Flest rushing yards
 9
 6
 60,0 %
 Mest time of possession
 8
 7
 53,3 %
 Flest sacks, lavet
 7
 7
 50,0 %
 Flest passing yards
 7
 8
 46,7 %

Det er faktisk hele 11 år siden, at et hold har smidt bolden flere gange væk end modstanderen i dette rivalopgør – og stadig vundet. Det var i 2003, hvor New England vandt med 38-34 og stadig tog sejren, selvom holdet smed bolden væk på tre turnovers mod Colts’ to turnovers. I november sidste år vandt Patriots netop efter en turnover, da Broncos’ punt-returner Tony Carter fumlede med et punt, så Patriots kort før overtidens udløb kunne være først over bolden på Denves 13 yard-linje og herefter score det udslagsgivende field goal.

I år mødes to hold, der ekstremt sjældent laver fejl. Patriots har for sæsonen fem turnovers på kontoen, Denver har fire. Men faktisk har Patriots ikke nettet nogen turnovers i de seneste fire kampe – alle sejre – mens Denver i samme periode kun har nettet to. To turnovers tilsammen i hele otte kampe – et vanvittigt lavt tal.
– Hverken Brady eller Manning har kastet en interception i de seneste fire uger, så turnovers bliver nøglen til kampen. Hvis Patriots kan presse Manning til fejl, kan de vinde denne kamp, siger Doug Kyed til Draftday.dk.

En anden faktor bliver ”Gronk”. Det er vigtigt for New Englands angreb, at den dominerende tight end, Rob Gronkowski, spiller en stor kamp.

Det 6 fod 6 inches, 245 pund-enorme muskelbundt er én af NFLs største playmakers, og når han er bedst, vinder Patriots oftest. I 12 af 15 kampe i karrieren, hvor ”Gronk” har grebet for flere end 100 yards, har Patriots sejret, og det er også blevet til en sejr i 13 af 14 opgør, hvor han har grebet mindst to touchdowns. Efter en uskarp indledning i 2014, hvor den 25-årige spiller stadig var ved at banke rusten af det korsbåndsopererede knæ, er han i de seneste fire uger blevet bedre og bedre.

Her har han grebet 27 bolde (sjetteflest i NFL i perioden) for 411 yards og fire touchdowns med et gennemsnit af hele 15,22 yards pr. catch. De 411 yards er eksempelvis flere yards, end blandt andre Cowboys’ Dez Bryant, Broncos’ Emmanuel Sanders og Falcons’ Julio Jones har grebet for i samme periode.

I denne sæson har Broncos dog ikke tilladt en tight end at gribe for flere end 100 yards. Troy Renck fra The Denver Post forventer, at Broncos vil sætte én af Gronkowskis tidligere holdkammerater på den store tight end.
– De vil bruge cornerback Aqib Talib i mand-til-mand-opdækning, og de vil gøre brug af hjælp fra en safety (Rahim Moore eller T.J. Ward, red.). Han vil gribe nogle bolde, men Broncos skal sikre, at han kun får få yards på spillene ved at tackle godt, siger Troy Renck til Draftday.dk.

Kan Broncos dække Gronkowski effektivt, får Tom Brady langt sværere betingelser.

Men lykkedes Denver ikke med opdækningen, er meget nået for Patriots, selvom modstanderen er Peyton Manning og hans stærke medspillere.

For hjemmebanefordelen gør – efter min mening – New England til favoritter i rivalopgøret.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *