Blog: 5 faktorer, der kan afgøre Super Bowl LI

3. Løb Devonta! Løb Tevin!
Medierne har masser af fokus på wide receiver Julio Jones, men de absolut vigtigste spillere for Falcons natten til mandag, der ikke bærer navnet “Matt Ryan”, er running back-duoen Devonta Freeman og Tevin Coleman.

Freeman og Coleman er måske NFLs bedste running back-par, og mens Coleman er den adrætte, mere bulldozende af de to, er Coleman mere “home run”-scoreren, der i kraft af sit eksplosive antrit kan finde endzonen fra ethvert sted på banen, hvis han får et par yards forspring. Begge løber 40 yards på 4,39 sekunder, begge snittede flere end 4,4 yards pr. carry i grundpillet og scorede tilsammen 19 rushing touchdowns. I alt blev det til 1599 rushing yards, men samtidig også 883 receiving yards mellem de to.

Og betydningen af dem er enorm, fordi hele Falcons’ angreb er bygget op omkring et effektivt løbeangreb. Offensiv koordinator Kyle Shanahan kalder masser af play-fakes – i grundspillet kastede Matt Ryan på 27 procent af alle kast efter en play-fake, hvilket var den klart højeste andel i NFL af nogen quarterback. Samtidig er Falcons storforbruger af bootlegs, der bliver mere effektivt af et godt løbeangreb med en farlig running back, der kan true forsvarsspillerne og trække dem til sig.

LÆS: Atlanta Falcons’ vej til Super Bowl 51

Falcons’ “outside zone”-løb skaber masser af problemer for modstanderne og er en væsentlig grund til, at Falcons ifølge Football Outsiders har NFLs syvendebedste løbeoffensiv. Og fordi mange af koncepterne i kasteangrebet altså er bygget op omkring løbeoffensiven, må man ikke undervurdere Freeman og Colemans betydning. 42 procent af Falcons’ løb i denne sæson kom ifølge Pro Football Focus via “outside zone”-løb, men når Ryan faker den type løb, får han mere tid til at kaste bolden end på mere traditionelle play-fakes, fordi Ryan selv løber den modsatte vej med bolden end retningen, hvor det fakede løbespil gik i.

Statistikken bekræfter da også løbeangrebets betydning. Tre af de fire kampe i denne sæson, hvor Falcons scorede færrest point, var samtidig de tre kampe, hvor holdet løb for færrest yards. Til sammenligning scorede holdet henholdvis 42, 41 og 33 point i de kampe, som Julio Jones enten helt missede eller stort set missede på grund af en tåskade. Og i de tre sejre nettede Ryan i alt en passer rating af utrolige 131,1 point, ramte plet på hele 73 procent af alle kast samt fyrede syv touchdowns og ingen interceptions af sted.

Mod Patriots, der ikke sjældent står i en 3-3-5-formation, står Freeman/Coleman over for et forsvar, der ikke har tilladt en 90 yard-rusher i nu 25 kampe på stribe. Oppe foran bliver især defensive tackle Alan Branchs duel med Falcons’ Pro Bowl-center Alex Mack potentielt afgørende. Hvis Mack kan dominere 32-årige Branch, der har haft en flot sæson, er meget vundet for Atlanta.

4. Dion Lewis er en X-faktor
I de seneste uger har en nu skadesfri Dion Lewis, der har misset mange måneder med en knæskade, fået en stadig større rolle i Patriots’ angreb. Både på løb, men især på catches har han vist sin effektivitet, som andre “third down”-backs hos Patriots før ham har vist det – for eksempel Kevin Faulk og Shane Vereen.

Mod Falcons kan Lewis blive en faktor, der skubber Patriots det sidste stykke frem til sejren. Falcons har – trods holdets linebackers’ imponerende fart i fødderne – haft svært ved at lukke ned for running backs på catches og har ifølge ESPN tilladt 53,5 receiving yards pr. kamp til running backs. Flest i NFL. En kombination af de to rookie-linebackers Deion Jones, De’Vondre Campbell og nickelback Brian Poole ventes at skulle dække Lewis og makkeren James White, når han er på banen.

Uanset hvad er Dion Lewis interessant, fordi hans forgænger, Shane Vereen, for to år siden greb 11 bolde og skaffede seks første downs i Super Bowl mod Seattle Seahawks og et identisk forsvar, der dengang var ledet af Falcons’ nuværende head coach, Dan Quinn. Det var ikke spektakulært – Vereen skaffede kun 64 yards på de 11 catches – men de 11 catches var nærmest en form for forlængede løb. Lewis er markant mere eksplosiv end Vereen, og statistikken viser da også, at Patriots aldrig har tabt med Lewis på banen.

Jep, Patriots har vundet alle 16 kampe de seneste to år, som han har spillet. Han er en stor X-faktor natten til mandag.

5. Jones, Sanu og Gabriel vs Butler, Ryan og Rowe
Én af de absolut mest interessante dueller i duellen er mødet mellem Falcons’ receiver-trio, Julio Jones, Muhamed Sanu og Taylor Gabriel, og så Patriots’ cornerback-trio Malcolm Butler, Logan Ryan og Eric Rowe.

Og hvis Matt Ryan får tid og plads til at kaste bolden, bør han kunne levere på samme ekstremt høje MVP-niveau, som han har leveret gennem hele 2016-sæsonen. Og så er det blot spørgsmålet, om receiverne kan vriste sig fri og gribe de bolde, som Ryan kaster. Kan de det, kan det blive en lang aften for Patriots-forsvaret, der ganske vist er NFLs på papiret bedste forsvar (målt i antal tilladte point), men som har mødt en usædvanlig svag gruppe af angreb i denne sæson, og som Football Outsiders da også kun rangerer som det 16. bedste forsvar i NFL. Faktisk

Malcolm Butler tweetede allerede, mens han gik i college hos lille West Alabama, at han gerne ville dække Julio Jones (der dengang spillede for storbror Alabama). Men selvom han er Patriots’ bedste cornerback, er det langt fra sikkert, at det sker. Med sine 6 fod 4 inches har 220 pund-tunge Jones en klar størrelsesmæssig fordel mod 5 fod 11 inches-høje Butler, der oven i købet vejer 30 pund mindre. Derfor ser vi måske ikke de to duellere særligt ofte, selvom deres duel har været massivt omtalt i medierne i denne uge, fordi det vil være fantastisk at se Patriots-helten fra Super Bowl 49 mod Jones, der tre år i træk har grebet for mindst 1400 yards.

I stedet kan Jones trække enten Rowe eller Ryan, der normalt dækker modstanderens slot-receiver, (der hos Atlanta er Sanu) med hjælp fra en safety, mens Butler i stedet dækker Sanu eller Gabriel. Eller de kan rotere mellem receiverne. Virkeligheden er, at ingen aner, hvordan Patriots vil dække Jones og kollegaerne, før kampen begynder.

Uanset hvad bliver duellerne hamrende interessante og afgørende for kampen. Falcons har så mange våben – tight end Austin Hooper og running back Telvin Coleman er også store faktorer i kasteangrebet – at Patriots’ disciplinerede, “bend but don’t break”-forsvar kommer på sæsonens absolut største prøve.

For der er en verden til forskel mellem at møde et ustabilt Steelers-angreb uden Le’Veon Bell i store dele af kampen eller et Brock Osweiler-, Ryan Fitzpatrick- eller Jared Goff-ledet angreb – og så til at møde Matt Ryan, Julio Jones og Co.

Enig eller uenig med blogindlægget? Kommentér gerne nedenfor eller på twitter til @shygumhansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *