Football For Folket!

Bill Parcells: Saints-job er specielt

Bill Parcells er interesseret i jobbet som midlertidig cheftræner for New Orleans Saints, hvis han skulle få det tilbudt.

– Jeg har haft masser af muligheder for at lave noget med andre hold, og jeg har afvist dem alle. Men det her er specielt, sagde Parcells ifølge New York Daily News.

Saints-jobbet er specielt for Parcells, fordi han har et tæt forhold til den snart suspenderede Saints-træner, Sean Payton, som han havde på sit trænerteam i tiden hos Dallas Cowboys.

– Han er som familie. Og hvis jeg kunne hjælpe ham, så ville jeg gøre det, sagde Parcells.

Både Parcells og Payton har sagt, at der ikke ligger noget konkret tilbud på bordet, og den 70-årige Parcells ved ikke, om der kommer et tilbud.

– Der foregår en masse ting, og jeg vil tro, at det tager noget tid at få løst det hele, sagde Parcells.

Skriv et svar