Football For Folket!

Analyse: 5 dueller, du bør holde øje med

Misser Jets’ Bart Scott endnu en tackling? Og vil Patriots’ Tom Brady blive tvunget til atter at kaste for langt? Det er nogle af de svar, vi får, oven på fem interessante spillerdueller i weekenden.

Patriots’ QB Tom Brady vs Ravens’ SS Bernard Pollard og FS Ed Reed
Forud for AFC-finalen i januar sagde Brady, at Ravens’ kommende Hall of Famer, safety Ed Reed, “ikke har nogen svagheder”. Nu står Brady så igen ansigt til ansigt med Reed, der danner safety-duo med Bernard Pollard, der i 2008 var manden, som alvorligt knæskadede netop Brady på et hit. Pollard, der har fået en stærk indledning på sæsonen, og makkeren Reeds evne til at læse Brady og reagere, bliver afgørende for kampen. Brady har gennem det seneste år – ganske ukarakteristisk – kastet en større del af sine kast for langt. Siden 2011 har 12 af 19 kast, hvor Brady har kastet bolden mindst 30 yards i luften, været for lange kast, der siden er endt som incompletions. Det svarer til 63 procent, og det er den højeste procentsats i NFL i den periode – ifølge ESPN Stats & Information. Og i 2011 ramte han kun plet på 50,5 procent af alle kast, der hang mindst 15 yards i luften. Forvent, at Reed og Pollard er klar, når Brady går dybt i banen – for det vil han gøre. I de første to kampe har han nemlig allerede kastet 14 kast af mindst 20 yards.

Eagles’ OG Evan Mathis vs Cardinals’ DE Calais Campbell
Campbell har allerede lavet to sacks, og selvom han reelt har fået sit gennembrud i NFL, kan 2012 blive året, hvor han slår igennem som én af NFLs bedste defensive linemen. Han dominerede Patriots’ forsvarslinje og All-Pro-guard Logan Mankins i Arizonas choksejr for en uge siden. Men søndag kommer Campbell på en nærmest ultimativ test mod Eagles’ venstre guard Evan Mathis, der ikke får meget opmærksomhed, men som var én af NFLs bedste på positionen i 2011, og som er begyndt virkelig godt i 2012. I de sidste 24 kampe som starter daterende tilbage til 2009 (hos Bengals) har Mathis ikke tilladt ét eneste sack, viser tal fra Stats Inc.

Dolphins’ RB Reggie Bush vs Jets’ ILBs Bart Scott og David Harris
Reggie Bush stortrives i Miamis angreb og er lige nu NFLs næstmest førende i rushing yards med 241 yards langs jorden. Med samlet 49 berøringer for 312 total yards har han samtidig bevist, at han kan klare en stor arbejdsbyrde, selvom Raiders i søndags havde som mål at ramme Bush på hvert eneste spil – også når han ikke fik bolden – for at trætte ham. Men “hitman”-taktikken fejlede, for Bush skaffede alene 138 yards efter pausen (ud af 172 yards). Jets’ linebackere David Harris og Bart Scott skal forsøge at stoppe Bush, og mens Harris er kommet godt i gang, har Scott allerede misset syv tacklinger, efter at han kun missede otte i hele 2011-sæsonen. Han kan søndag misse endnu flere mod det levende joystick Reggie Bush.

Saints’ LT Jermon Bushrod vs Chiefs’ OLB Tamba Hali
Få venstre tackles har været så svækkede først i sæsonen som Saints’ venstre tackle Jermon Bushrod, der har tilladt et hav af quarterback hurries, og som har haft problemer mod Redskins’ linebackere Ryan Kerrigan og Brian Orakpo samt Panthers’ Greg Hardy og Charles Johnson. Nu venter så Chiefs’ Tamba Hali, der var suspenderet i første runde, men som er tilbage efter en solid præstation mod Bills. Kan Hali lægge et massivt pres på Saints’ quarterback Drew Brees, når Chiefs langt. Når han har været under pres, har Brees nemlig i 2012 ramt plet på næstfærrest kast – procentvis set – af alle quarterbacks hele NFL (34,3 procent). Kun Bengals’ Andy Dalton har en lavere completion percentage under pres, fortæller Pro Football Focus.

Broncos’ OLB Von Miller vs Texans’ RT Derek Newton
NFLs “Defensive Rookie of the Year” i sidste sæson, Von Miller, har ifølge Pro Football Focus udover tre sacks allerede lavet 14 quarterback hurries i 2012, og kæmpetalentet kan måske se frem til endnu en stor kamp søndag. Her venter nemlig Texans’ højre tackle, Derek Newton, der starter sin blot tredje NFL-kamp efter at have slået Rashad Butler i konkurrencen om starterpladsen. Texans’ head coach Gary Kubiak erkender, at Newton aldrig har mødt en så hurtig pass rusher som Miller, og i træningen op til kampen har Texans ladet sine pass rushers stå offside for at simulere Miller og defensive end Elvis Dumervils fart i fødderne – og det forspring, de hurtigt får. Newton har dog endnu ikke tilladt et sack, og faktisk har Texans skaffet flere yards end noget andet hold i NFL, når de har løbet mod højre, der er Newtons side. Så Miller skal passe på i den henseende.

Skriv et svar