Analyse: 10 ting om 6. runde

*** Med Ryan Williams nu ude for sæsonen og med Chris Wells ude det meste af sæsonen skal LaRod Stephens-Howling og William Powell, der et tidligere syvenderundevalg og en tidligere undrafted rookie. nu tage over i Arizona Cardinals’ backfield. De får det ikke let.

Søndag gælder det dog Buffalo Bills, og det gode for de to upåagtede running backs er, at Buffalo Bills’ løbedefensiv er en katastrofe. I søndags blev Bills ydmyget af 49ers, der nettede 311 rushing yards, og Bills har for sæsonen tilladt 5,7 yards pr. carry og ni rushing touchdowns – mest og flest i NFL. Arizonas løbeangreb, der gør flittig brug af kreative “trap” og “counter plays” er p.t. NFLs svageste, men kan måske få pusten mod Bills og løbe bøflerne over ende. Også selvom de to running backs er d’herrer Stephens-Howlings og Powell.

*** Kun tre af Atlanta Falcons’ quarterback, Matt Ryans, kast er i denne sæson blevet interceptet, og det er imponerende taget i betragtning, at Ryan under den nye offensive koordinator Dirk Koetters ledelse har været langt mere kastende end tidligere. Allerede nu har Ryan kastet bolden 199 gange, og holder han tempoet, vil han nå 636 kast inden sæsonen er omme – hvilket vil være ottendeflest i NFL-historien for én enkelt sæson.

Ryan har formået at undgå alt for mange, dumme fejl, selvom hele 112 af hans kast ifølge Pro Football Focus er svævet ti yards eller mere i luften, og søndag mod Oakland Raiders behøver han som udgangspunkt ikke at frygte, at Raiders intercepter ét af hans kast. Raiders er nemlig sammen med Detroit Lions de eneste to hold, der endnu ikke har lavet et “pick” i denne sæson.

*** En stor gruppe af hjemmetilskuerne på Arrowhead Stadium jublede i søndags, da Kansas City Chiefs’ udskældte quarterback Matt Cassel pådrog sig en hjernerystelse og måtte udgå af opgøret mod Baltimore Ravens. Dermed kom reserven Brady Quinn ind fra sidelinjen – og Cassel kunne dermed ikke lave flere fejl inde på banen.

Men spørgsmålet er, om Chiefs-tilhængerne virkelig ønsker Brady Quinn, der i Cassels fravær skal starte søndag mod Tampa Bay Buccaneers? Den 27-årige quarterback har nemlig aldrig vist sig at have NFL-starter kaliber, selvom Browns i 2007 kastede sikkerhedsnettet ud og valgte Quinn i 1. runde af draften, da han faldt og faldt.

I 15 kampe i NFL-karrieren – de 12 af dem som starter – har Quinn kun fundet en modtager på 52,4 procent af sine kast for 1934 yards, ti touchdowns og ni interceptions med en passer rating på sølle 67,3 point til følge. De 67,3 point for karrieren placerer ham i den kategori under NFL-flop som Kyle Boller, David Carr og J.P. Losman.

Da Quinn i 2009 sidst startede en kamp, var det for Cleveland Browns, og i quarterbackens første to sæsoner i Cleveland hed cheftræneren Romeo Crennel, som nu har samme funktion hos netop Chiefs. Kilder sagde efter Crennels fyring i Cleveland, at han aldrig formåede at have en plan for, hvordan Quinn skulle udvikle sig, og det hæmmede Quinns udvikling. Især hans præcision på kast er et “issue”.

Siden deres fælles ophold i Ohio, har Quinn været et smut forbi Denver, og det kan have gavnet hans karriere. Men det ved vi reelt ikke, for Quinn nåede aldrig at spille én eneste down for Broncos. Og derfor er det som udgangspunkt svært at forestille sig, at det tidligere Notre Dame-talent reelt er den opgradering over Cassel, som nogle Chiefs-fans håber, at han er.

*** Brandon Jacobs var i syv sæsoner running back hos New York Giants, inden han før denne sæson skiftede til San Francisco 49ers.

Den 30-årige spiller ser derfor uden tvivl frem til søndagens møde på Candlestick Park mellem de to NFC-mandskaber, men spørgsmålet er, om Jacobs overhovedet kommer på banen? I de første fem kampe har Jacobs nemlig været inaktiv, og han risikerer også at være det på søndag. I de første fire kampe sad han ude med en knæskade, men i søndags mod Bills var han frisk – og havde det med egne ord “fænomenalt godt”. Alligevel sad han ude til hans egen stor frustration.

Problemet for Jacobs er, at det er gået forrygende for 49ers uden ham, og som man siger i engelsk fodbold, skal man “never chance a winning side”. Det er svært for 49ers’ head coach Jim Harbaugh at argumentere for, at der er plads til Jacobs i truppen på kampddagen, når de tre running backs i køen foran ham, Frank Gore, Kendall Hunter og Anthony Dixon, har været fremragende for et hold, der alene de seneste to uger samlet set har løbet for vanvittige 556 yards. Alt i alt snitter 49ers hele 196 rushing yards pr. kamp – klart flest i NFL.

Dixon er måske ikke en bedre back end Jacobs, men han har special teams-værdi – det har den 264 pund-store Jacobs ikke. Samtidig har Hunter konverteret alle sine fire løb på tredje down til en første down, og han har dermed været den “short yardage”-back, som Jacobs ellers skulle være.

Det er samtidig værd at bemærke, at 49ers end ikke har haft plads til holdets andenrundevalg i draften fra april, running back LaMichael James, der trods sin høje draft status endnu ikke har været aktiv. Der er ganske enkelt plads til ham i truppen. Og der er heller ikke i øjeblikket plads til Jacobs.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *