Football For Folket!

All Stars 2015: AFC East

Hvem er de bedste spillere på deres position i AFC East forud for 2015-sæsonen? Det kan du læse et bud på lige her, hvor vi giver dig et All Star-hold med spillere fra Buffalo Bills, Miami Dolphins, New England Patriots og New York Jets.

Quarterback (1): Tom Brady, New England Patriots
Brady har lige vundet sin fjerde Super Bowl, og han er fortsat blandt ligaens allerbedste. I AFC East kommer ingen andre quarterbacks i nærheden af “TB12”.

Running backs (2): LeSean McCoy, Buffalo Bills / Lamar Miller, Miami Dolphins
Positionen er ikke særlig stærk i denne division, men McCoy og Miller et stadig et par virkelig gode startere. Begge hører til i den øverste del af NFL’s hierarki, og distancerer sig klart fra resten af AFC Easts running backs.

Wide receivers (3):  Sammy Watkins, Buffalo Bills / Brandon Marshall, New York Jets / Julian Edelman, New England Patriots
En trio der komplementerer hinanden godt. Watkins har hurtigheden, Marshall fysikken og Edelman kan løbe de korte ruter fra slot positionen.

Tight ends (1): Rob Gronkowski, New England Patriots
Ingen over eller ved siden af “Gronk”, der ikke blot er divisionens suverænt bedste tight end men også er ligaens bedste på sin position. Fire sæsoner med 10+ touchdowns siger alt.

Offensive tackles (2): Branden Albert, Miami Dolphins / Sebastian Vollmer, New England Patriots
Albert har etableret sig som en af NFL’s allerbedste venstre tackles, og han er en glimrende pass blocker. Vollmer tilbyder fysik på højre tackle og er både en dygtig run blocker og solid i opdækning ved kast.

Guards (2): Mike Pouncey, Miami Dolphins / James Carpenter, New York Jets
Guard-positionen er svag i den her division. I mangel af bedre smider jeg derfor Pouncey på guard, hvor han tidligere har spillet og gjort det godt. Carpenter er stor, fysisk type, der også er ganske atletisk.

Center (1): Nick Mangold, New York Jets
Mangold har i mange år været en af ligaens allerbedste centere, og han har den aggressive spillestil, der skal til for at kunne begå sig i midten den offensive linje.

Læs videre og se forsvaret

Skriv et svar