Football For Folket!

Aftenposten: Her er 10 af mandagens (og weekendens) vigtigste historier…

Reuben Foster er ude i flere måneder, og New York Giants fyrer et par erfarne angrebsspillere. Læs også om Jack Del Rios nye kontrakt i dagens udgave af Aftenposten.

Broncos beholder 3-4 system

Denver Broncos vil fortsætte med deres 3-4 forsvarssystem under den nye defensive koordinator Joe Woods. Det skriver Denver 7 ABC.

I weekenden forklarede Woods, at han vil fortsætte med samme system, som Broncos brugte under Wade Philips, og at det er en topprioritet i offseason at få fikset løbeforsvaret.

Reuben Foster ude i fire måneder

Endnu et stortalent i årets NFL Draft er blevet alvorligt skadet og er ude i flere måneder. 

Adam Caplan fra ESPN NFL Insiders har Alabamas top 10-talent, linebacker Reuben Foster, gennemgået en skulderoperation, og han er ifølge Rotoworld.com ude i op til fire måneder. 

Vores bud er, at skaden kommer til at påvirke Fosters draft værdi en smule men næppe så meget, at han ryger ud af første runde.

New York Giants fyrer veteraner

G-Men har mandag sagt farvel til to af holdets erfarne spillere. Ifølge Jordan Raanan fra ESPN, har Giants fyret wide receiver Victor Cruz og running back Rashaad Jennings.

Specielt fyringen af Jennings er interessant for de af jer, der spiller fantasy football. Det betyder med stor sandsynlighed, at Paul Perkins får en større rolle i den kommende sæson.

Cruz ville have kostet 9,4 millioner dollars på Giants’ salary cap i den kommende sæson, mens Jennings sparer holdet for 2,5 millioner dollars.

Chargers færdiggør trænerstab

Los Angeles Chargers har hyret Atlanta Falcons’ tidligere defensive koordinator Richard Smith som linebackers coach. Det skriver Michael Gehlken på Twitter.

I alt har Chargers nu 18 trænere, og du kan læse om dem alle på Chargers’ hjemmeside, der giver en god, kort gennemgang af trænerstaben.

Salary cap 101

De kommende måneder vil der blive talt rigtig meget om salary cap og løn. Derfor har vi opdateret vores baggrundsartikel om NFL’s salary cap, der svarer på de fleste spørgsmål omkring lønloftet.

Offseason behov for alle 32 hold

Rotoworld.com’s Josh Norris har taget et kig på de tre største behov for alle 32 hold i offseason. Masser af gode pointer og tanker bag.

Peter King har mødt Tom Brady

MMQB’s Peter King har været en tur i Montana. Her har han interviewet New England Patriots’ quarterback Tom Brady om det vilde Super Bowl-comeback og hans fremtid. Her kan du læse den første del, der handler om Patriots’ comeback og læse, hvorfor Brady ikke mener, det var hans bedste kamp.

Raiders giver Del Rio ny aftale

Oakland Raiders har givet head coach Jack Del Rio en ny fireårig aftale.

Del Rio havde to år tilbage af sin kontrakt, så der er tale om en toårig forlængelse.

Ejer Mark Davis siger, at del Rio har opbygget et solidt fundament for succes, og at aftalen giver mulighed for at bygge videre på det.

Et kig på franchise tag for alle 32 hold

NFL.com’s Gregg Rosenthal har taget et kig på, hvordan de 32 hold vil bruge deres franchise tag i denne sæson. Nogle hold har åbenlyse kandidater, mens andre hold formentligt slet ikke vil gøre brug af deres franchise tag.

Her kan du læse vores gennemgang af NFL’s franchise tag og andre tags.

Rams tror stadig på Greg Robinson

Los Angeles Rams’ nye head coach Sean McVay tror fortsat på offensive tackle Greg Robinson. Det siger han til ESPN.

Robinson har ellers stået for hele 31 pentalties de sidste to sæsoner, og han er blevet bænket flere gange.

Lige nu tyder meget på, at Robinson går i historiebøgerne som et stort draft bust, men McVay tror altså stadig, det tidligere andetvalg fra 2014-draften har en fremtid.

Fortsat god aften!

Skriv et svar