Football For Folket!

6 cheftrænere sædet brænder under

Seks trænere synes at have et mere end varmt sæde her ved indgangen til 2012-sæsonen. Draftday.dk ser nærmere på deres situation.

Ken Whisenhunt, Arizona Cardinals
Whisenhunt kom til Cardinals i 2007 og førte hurtigt Phoenix-holdet til Super Bowl året efter. Men siden da er det gået ned ad bakke. 13 sejre de seneste to sæsoner kombineret med uheldige draft- og tradebeslutninger har sendt Cardinals til bunds, og den offensive linje – som Whisenhunt og Russ Grimm skulle fikse – er værre, end da de kom til. Det er svært at se Cardinals vinde meget mere end en håndfuld kampe, og det er måske ikke godt nok for Cardinals’ øverste ledelse.

Rex Ryan, New York Jets
Ryan overtog i 2009 jobbet fra den meget udskældte Eric Mangini og førte Jets til AFC-finalen i sine to første sæsoner. Kritikere vil dog argumentere for, at Jets langt fra havde slutspilskvalitet, og sidste år vandt “Gang Green” kun otte kampe. Interne slåskampe i training camp, spillere der udtaler sig i medierne og et omklædningsrum med manglende kemi ligner ikke opskriften på succes. Og selvom Ryan er en dygtig forsvarsstrateg, så rangerede forsvaret sidste år kun som nummer 20 i tilladte point, og kombineres det med et angreb, der har meget svært ved at score, ser det ikke lyst ud for Jets – eller Ryan.

Norv Turner, San Diego Chargers
De sidste to sæsoner har Chargers set til, mens andre hold har spillet de sjove kampe i januar, og endnu et misset slutspil går ikke for Turner. Efter en 2011-sæson med kun otte sejre blev Turner fredet af ejer Dean Spanos, men den 60-årige cheftræner har meget kort snor. Godt nok har Turner spillernes opbakning, men i sidste ende er det kun resultaterne på banen, der tæller. Og her har Turner ikke leveret varen og har i kun to af fem sæsoner vundet flere end ni kampe.

Læs videre om tre andre cheftrænere, der risikerer en fyring…

Skriv et svar