Football For Folket!

49ers’ GM: Gregg Williams er min ven

Gregg Williams er fortsat Trent Baalkes ven – trods Bountygate.

Det sagde general manageren for San Francisco 49ers onsdag, han blev spurgt om Gregg Williams, der er suspenderet af NFL på ubestemt tid for sin rolle i Bountygate. For nylig blev det afsløret, at Williams som defensiv koordinator forud for en slutspilskamp i januar mellem 49ers og Saints opfordrede sine spillere til at skade 49ers’ spillere.

Men det har ikke skadet Williams’ og Baalkes forhold. De to kender hinanden fra Washington Redskins, hvor de var sammen i 2004.

Baalke siger, at han stadig betegner Williams som en ven, og han kontaktede for nylig Williams, som han “respekterer” som træner.
– Det var en god samtale, sagde Baalke.

Skriv et svar