Football For Folket!

4 spillere der bryder igennem – NFC West

Et absolut topvalg og et syvenderundevalg er blandt de fire spillere, der kan få det store gennembrud i NFC West. Hvem det er, kan du læse om her.

Med et gennembrud mener vi, at den nævnte spiller for alvor vil spille en vigtig og betydelig rolle for sit hold set over hele sæsonen.

Arizona Cardinals – TE Rob Housler (3. rd/2011)
Housler er blevet talt op i foråret af først Cardinals’ general manager Steve Keim og siden af head coach Bruce Arians. Med sine 6’5 og 250 pund er Housler ifølge Arians en “stor wide receiver”, og den dygtige NFC West pass catcher vil i år skabe alvorlige matchup-problemer både fra slot-positionen og ydersiden.

Læs draft profil: Rob Housler, TE – Florida Atlantic

St. Louis Rams – QB Sam Bradford (1. rd/2010)
Bradford har været hæderlig de første tre år af sin, men det tidligere topvalg mangler stadig det endelige gennembrud, der retfærdiggør valget som nummer ét i 2010-draften. Det bør komme i år. For første gang i sin karriere har Bradford den samme offensive koordinator som året før, og det åbne angreb er designet til Bradfords styrker og ligner det, han havde succes i hos Oklahoma i college.

Læs også: Austin skal erstatte Amendola i St. Louis

San Francisco 49ers – S Eric Reid (2. rd/2013)
Reid skal udfylde hullet i 49ers secondary efter Dashon Goldson, og derfor tradede San Francisco også op i første runde for Reid. Den tidligere LSU Tiger er en alsidig “hard hitter”, der både kan patruljere den bageste del af banen og stikke snuden frem ved line of scrimmage. Reid har begrænsninger i opdækning, men han bør få en vigtig rolle allerede som rookie.

Læs også: NFL Draft 2013 preview: Safeties

Seattle Seahawks – LB Malcolm Smith (7. rd/2011)
Smith har kun fået begrænset spilletid i sine første to NFL-sæsoner, men han står til det store gennembrud i år som starter på strong side. Med sine blot 226 pund er den 6’0 store Smith lynhurtig (tidligere sprinter med 10,8 sekunder på 100-meteren), og det kombinerer han med en intelligent tilgang til spillet og en virkelig høj arbejdsmoral.

Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC East

Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC West

Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC North

Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC South

Læs også: 4 spillere der bryder igennem – NFC East

Skriv et svar